Tags

, , , ,

15. august

Dirigent Mykola Hobdych Kiev Kammerkor.

Solen strålede varmt og dejligt ned på Frederiksberg Kirke, da jeg parkerede cyklen i god tid før efterårets første omgang aftenmusik. Og skønt der endnu var mere end en halv time til koncerten skulle tage sin begyndelse, var køen pænt lang.
Heldig var jeg, at få en stol i midtergangen på 1. række. Der er visse fordele ved at være single. Man kan snige sig ind på de enkelte tomme pladser der nogle gange bliver i overskud når par og grupper har bænket sig. Hi! hi!
Kirken var proppet til bristepunktet. Rigtig mange af gæsterne følger simpelthen koret rundt på deres turne` i Danmark og hører dem flere gange. Det vil jeg også gøre næste år, hvis jeg kan komme til det.
Endelig kom Kiev Kammerkor i sorte smokinger og blinkende kjoler op ad gangen og fordelte sig. 20 personer i alt med den karismatiske dirigent Mykola Hobdych til sidst.
Det var en fantastisk oplevelse, hvor de kan synge smukt og brusende. Solister kan de fleste optræde som og Mykola er en strålende dirigent.
Vi hørte Degtyarevsky (1766-1813) En geistlig koncert nr. 51: Bøn til den hellige jomfru og flere andre gamle numre fra 1500 og 1600 tallet. Der blev plads til M.Lysenkos Kyrie eleison, P.Tjajkovsky En engels hilsen, og til slut M.Verbyrsky Lovpriset være Guds navn.
Alt passede som fod i hose til det gode kirkerum og ingen var i tvivl om dirigentens sympati, da han ved afslutningen udbrød noget i retningen af Leve Ukraine.
Den mand ville jeg godt lære at kende. Han virker som en med super meget power. Desværre når jeg ikke flere koncerter før afrejsen.
Det er utroligt at der kan være krig og splid i verden, og i et land, hvor noget kan være så smukt. Underligt at menneskene ikke kan synge alt det slemme bort og glæde sig over sang og musik, kunst og venskab.
Og det var ganske gratis.
CIMG6931
Jeg måtte spadsere langsomt gennem Frederiksberg Have for at fordøje den gode oplevelse og her var ikke meget at råbe hurra for.
En stor gruppe gymnasieelever havde i den grad svinet hele plænen foran slottet til. Og mange var så fulde, at jeg var helt betænkelig. Særlig en ung gut som lå alene på en bænk, ligbleg og dårlig. Burde man have sendt ham til udpumpning. Og længere henne en pige, totalt i opløsning og enormt fuld. Ingen voksne i nærheden. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke længere er mor til en teenager. Jeg ville være rædselsslagen for, hvad de kunne komme ud for af ulykker i deres omtågede tilstand.
Jeg synes ikke, jeg er sart, men drikker vi ikke for meget i det her land?

Advertisements