Tags

, , , ,

17.8.2014

Bemærk ølkassen. Den er fra mit første hjem i Kbh. Hentede ølkasser nok til at bygge en seng i 1970.

Da jeg for 28 år siden fødte min søn, fik jeg af et medlem i den fagforening, hvor jeg var ansat 3 meget små kaktus. De flyttede med os rundt og hvor de sidste to blev af husker jeg ikke. Men den ene flyttede til sidst sammen med min søn i hans lejlighed og se blot hvor stor og fin den er blevet.
Det er morsomt og jeg sender det gode medlem en kærlig tanke, hver gang jeg hilser på den store kaktus.
Nu sidder jeg med rystende knæ – gik sukkerkold på vejen hjem fra dans i Politigården – og prøver at samle mig for at gå i seng og hvile ud til morgendagens spændende udfordring.
Men først store roser til Dansk Danseteater, som jeg nød her til aften med gode veninder på Københavns Politigård. En tilbagevendende tradition og hvert år en spændende oplevelse.
Politigården er et af byens smukkeste rum og danserne umådelig dygtige og meget spændende at beundre. På en gang yndefulde, mystiske, skræmmende og ind imellem direkte morsomme. Desværre måtte jeg ikke fotografere dem og kan ikke give mine indtryk videre på billeder. Derimod kan jeg anbefale alle at tage ind og få oplevelsen selv.
CIMG6936

Der var ingen stjerner at kigge på i aften, men i begyndelsen en smuk blå himmel med hvide skyer, der senere blev grå og mørke og til sidst kom den sorte nat. Heldigt for os holdt det tørvejr og herlig indpakket i tæpper og tykke trøjer, en kop varm kaffe og lækker kage, holdt vi varmen og kunne nøjes med at nyde stemningen og koncentrere os om de dansende.

Glæder mig allerede til næste år.

Advertisements