Tags

, , , ,

17. august 2014

Så nåede også jeg over målstregen. Ti minutter senere end min seje datter. Jeg i tiden 1.57 og som nummer 17 i min gruppe.
Min datter er bare for sej. Hun har ikke løbet og cyklet i flere år og desuden havde hun følgeskab af en anelse tømmermænd, hvilket hun først fortalte efter målstregen. Ellers vidste hun nok at mor ville brokke sig.
Hun svømmede som en delfin og var forrest i feltet indtil hende badehætte pludselig røg af og hun måtte stoppe op og smide den på land.
Og føj hvor var det vådt at cykle. Skoene var drivvåde, da vi som det sidste skulle løbe. Jeg kunne næsten ikke løfte fødderne fra jorden og svup, svup sagde det.
Min gamle havelåge blev naturligvis overhalet af flere smarte cykler, men det tog nu ikke modet fra mig. På ruten stod de sødeste frivillige og klappede og råbte efter os, skønt de selv var drivende våde og nogle af dem frøs grundigt.
Heldigvis havde min humoristiske svigersøn tid og overskud til at være support, filme og tage billeder. Og sikkert råbe af sin kone, hvilket jeg ikke hørte, fordi jeg ikke kunne følge med hende.
Nu har vi fået tørt tøj på, spist noget frokost og drukket en herlig kop kaffe. Der er intet der smager så godt som kaffe, når man synes man har fortjent det.
Tak for de rosende ord på face book. I dag synes jeg vi fortjener det.
Nu kalder sofaen og de dameblade vi fik forærende.
Det var sjovt og herligt og vi glæder os allerede til næste års triatlon.
Måske er I flere som vil være med?

Advertisements