Tags

, , , ,

Vi er klar til at lege i poolen.

Vi er klar til at lege i poolen.


Luften står stille og sveden pibler frem under pandehåret. Fødderne er tykke og spændte og så er det endda ikke særlig varmt mere. Kun omkring de 28 grader og kl. er næsten 22.00. Det kan blive svært at sove.
Egentlig var jeg ikke i feriestemning, da jeg forlod DK, men i dag da jeg kunne spadsere med mit yngste barnebarn ned til poolen, gik der også feriefornemmelser i mig.
Og det er skønt at lege ved vand, når man har børn med. På med solcreme og badedragt, badevinger og en plasticpose fyldt med legetøj. Det får timerne til at forsvinde som dug for solen. Mit barnebarn er kommet i den alder, hvor hun gerne vil svømme. Hvis man altså holder godt fast og ikke får vand i ansigtet.
Der er kommet noget stor pige over hende. Det er ikke til helt at sige hvad det er. Det kan være en bevægelse, et blik eller måden hun taler på, der i glimt fortæller, at der er sket helt utrolig meget på de to måneder jeg ikke har set hende.
Hunden Emma har også været helt tilfreds med sin aftentur. Vi fik skridtet parken af og tjekket at alt er som det skal være. Knurret af en kat og lavet det der skal lavet før natten kalder.
De gamle træer i parken står med deres kanelbrune stammer og træet er visnet af sommerens brændende sol. her har været ulidelig varmt de sidste par måneder.
Korktræer, der er skrællet. det bliver de hver 7. år.

Korktræer, der er skrællet. det bliver de hver 7. år.


Jeg er blevet meldt ind i det lokale fitnesscenter med besked på, at det er tidlig op og til træning i morgen. Ikke noget med at hvile på laurbærerne hernede. Telefonen har fået et spansk kort, så nu er jeg køreklar i det hjem, som så venligt er åben sig for mig hernede.
Hvis jeg skal kunne gennemføre en times træning i denne hede, må jeg hellere finde i seng.

være

Advertisements