Det kan kun blive godt!

Tags

aronica bær dansk produceret, Carsten Dahl har rørt mit hjerte, en barndomsgave kan være lysten til kunst og kultur, føler SULT efter at lytte til og forstå musik, vågner til kærlig sms besked, vejret er frisk og lækkert

Spændende hvad dagen bringer.

Luften er klar og frisk. De meget blå høstasters i Plejehjemmets have lyser næsten og træerne har begyndende røde og gule blade. Skaden hopper rundt på plænen og leder efter mad og duerne sidder i lygtepælen over parkeringspladsen og skider på bilerne.
Brolæggerne går rundt i gule veste og sidder på gammeldags maner og lægger brosten i indkørslerne. Her bliver fint på pladsen med cykelstier, nye fortove og de smukkeste granitkantsten.
Jeg glæder mig til at cykle ud i det friske vejr, måske skulle jeg sikre mig med en regnjakke.
Fik en overraskende sød sms til morgen. Blev glad og sendte selv et par stykker. Den slags kan være det rigtige skub til en god dag.
Kom til at grine lidt ved tanken om, at jeg måske er medlem af sådan en sms eller telefonkæde om nogle år, hvor vi sikre os at hinanden er i live og vågnet efter nattens søvn.
Lytter igen til klassisk musik. Det er meget, meget dejligere, end at indlede dagen med en radioavisen. Jeg bliver ikke så tung om hjertet fra dagens begyndelse, og får lidt at stå imod med, for musikken er der og den kan ingen jo tage fra os?
Skal købe en flaske aronica-bær saft i dag. Den danske producent har sine marker i Lejre. Og så skal jeg i en Tiger butik og se om de har fået Carsten Dahls seneste musikudgivelse, som er Bachs Goldbergvariationer.
Carsten spiller flyvende, ind imellem nørdet og så gribende, at jeg slet ikke kan beskrive det. Det fletter følelser af smerte, raseri, glæde, tro og taknemmelighed med et stort håb. Jeg hører og ser ham, som et voksent, skadet barn. I grunden en gammel mand i en ung mands krop. Han har rørt mit hjerte med sin musik og jeg ønsker sådan, at han får modet til både at elske at leve, forfatte og spille musik.
Pu ha! Mon man kan det? Altså have sådan en bred musiksmag som jeg. Tænkte over det forleden da jeg hørte Delta Blues Band live og blev helt høj af at lytte til hvordan de gamle drenge fortsat kan håndtere deres guitarer. Så er jeg i hvert fald vild med blues.
Ind imellem tænker jeg på om den SULT, jeg oplever efter at lytte og forstå musik, kunst og meget anden kultur. Er en slags gave fra min barndom og ungdom, hvor vi end ikke have en radio, men levede totalt isoleret. I så fald er det ikke så ringe endda.

Reklamer

Mit hjerte hopper

Tags

hold fingrene fra tasterne, hvad der sker på en mandag, jeg må også have ro, Kerala bag fasaden, mit hjerte hopper af glæde, skal, skal ikke?, solen skinner så smukt på græsset foran mit vindue

Tror det bliver en skøn dag. Ønsker det samme for jer.
Jeg er bare så fix – smiler

Tidlig morgen fik jeg overtalt mig selv til at stå op. Der skulle lidt diskussion til, men til sidst løftede jeg pegefingeren og minde mig selv om mine fortsætter og så kom jeg ud af køjen og gik forventningsfuld over i svømmehallen.
Fik fornyet svømmekortet og så er der ingen vej udenom. Jeg er så nærig, når jeg har betalt noget og meldt mig, at jeg kommer hver gang for at få fuldt udbytte af min investering.
Det er en mægtig god taktik overfor sådan nogle personer som mig.
Nu nyder jeg klassisk musik og morgente en solrig formiddag og se, jeg får det dejligste lille hjerte tilsendt. Det kan mit eget hjerte slet ikke stå for og hopper af glæde. Nu havde det ellers lige fundet ro og lå der og havde det så stille og fint.
Bang! Det er i et farligt humør, gad vide hvad det ender med?
Ikke engang aflysningen af min store Mellem Amerika rejse kan sætte skår i glæden. Jeg bestiller da bare en ny rejse et helt andet sted hen – skønt jeg ville jo til et spansktalende land for at bruge mit spanske.
Til Indien ville jeg i hvert fald ikke. Kan ikke fordrage deres behandling af kvinder og er sur over mange ting derovre og også bange for at vade rundt i mennesker hele tiden. Det klarer jeg ikke. Ind imellem skal der være stille og jeg skal puste ud.
Men, man skal aldrig sige aldrig. En spændende tur med fagfæller til forskellige sociale projekter i Syd Indien. Bo på husbåd og have en antropolog og indiensekspert med er altså vildt tiltalende.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan holde fingrene fra tasterne. Tænk at spadsere rundt i en indisk krydderihave. Besøge teplantager. Sejle i Backwaters og ride på elefant. For slet ikke at tale om at stå i Indiens største og smukkeste tempelgård, hvor der for ikke så mange år siden blev fundet en kæmpeguldskat.
Skal, skal ikke!
Skal jeg kæver det et nyt camera, er det så for eller imod?
HM! Svaret lader vente på sig.

Slut med afmægtighed og handlingslammelse

Tags

fejoeomstilling, livsmodet vender tilbage, nu bliver der plads til det positive, nyhederne doseres i mindre mængder, tristheden må fordrives, www.natur-energi.dk

Vi er på trediedagen efter min hjemkomst fra Spanien og positiviteten holder endnu

Da jeg rejste hjem fra Spanien denne gang besluttede jeg, at jeg for fremtiden ville dosere det kvantum dårlige nyheder, jeg indtager hver dag. Det gjorde jeg, fordi jeg opdagede, at tiden i Spanien ikke havde været brugt på at være afmægtig på klodens vegne. Tristheden og afmægtigheden var reduceret. Nok have jeg bekymret mig over mange andre ting, men jeg havde det mærkbart bedre.
Kort og godt jeg bliver syg af kun at høre om krig, sult, nød og elendighed og især får jeg skyldfølelse over ikke at gøre noget ved det. Så meget, at jeg næsten ikke kan holde ud at være til i min dagligdag og i hvert fald ikke syntes jeg kan tillade mig at nyde, hvor godt jeg har det.
Misforstå mig ikke. Jeg taler ikke om at lukke øjnene og lade været at tage stilling og handle, hvis det er muligt.
Dermed bliver der igen plads til at kigge på nogle af de positive ting der sker og støtte dem.
Hør f.eks. her: Natur-Energi arbejder ud fra en vision om at gøre det nemt for danskerne at vælge klimavenlig strøm og dermed gøre en positiv forskel for klimaet. Natur-Energi tilbyder flere forskellige produkter, der på hver sin måde bidrager til en grønnere fremtid. Udover at kundens strømforbrug købes vedvarende energi og en øremærket del af kwh-prisen investeres direkte i nye vindmøller. På den måde er der mulighed for at donere til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, der ruster verdens fattigste til at modstå klimaforandringer eller miljøorganisationen Nepenthes` arbejde med bæredygtig skovforvaltning af regnskoven i Honduras.
http://www.natur-energi.dk
Det er da skønt, at man blot ved at skifte sin strøm ud kan medvirke i sådan et positivt forløb. Som læst så gjort.
Og så kan man komme på kursus på den smukke Feje i november og lære at forstå, at pengene afspejler økonomien, men pengene er ikke økonomien og at det, der er uerstatteligt, behandles økonomisk som værdiløst.
Man kan se programmet på Fejø Permakultur og omstillings hjemmeside: fejoeomstilling.dk og kigge under aktiviteter.

Smil og vær glad

Tags

en mormiddag er ikke linsesuppe, fødselsdagskort på dagen er lykken, giro 413 og sveskegrød, søndagsmiddage og barndoms minder, tidlig i seng og tidlig op

Planter smil og planter solskin

Det var vist en sang fra min barndoms søndagsmiddage, hvor vi samtidig hørte giro 413 og den eneste dag om ugen hvor vi fik dessert. Om sommeren rødgrød af hjemmeplukkede bær og om vinteren sveske- eller abrikosgrød på tørrede frugter eller gul budding med karamelsovs. Jeg husker det som enormt hyggeligt.
Jeg har hverken fået sveskegrød eller bøf med bløde løg og brun sovs til aften. Derimod lavede jeg linsesuppe. Det faldt imidlertid ikke i helt god jord hos min skønne søn, som kom forbi til middag. Vi måtte ændre på menuen og lave noget laks. Stakkels ham, det var ikke lige en mormiddag og han gik vist sulten i seng – er jeg bange for.
Men jeg smiler af fornøjelse, det var så dejligt at se ham igen.
Tiden løber fra mig og mit fortsæt om at gå tidlig i seng og stå tidlig op bliver heller ikke i aften overholdt. Nu er det snart midnat og jeg er ikke parat til at gå i seng. Der er så meget jeg gerne vil nå endnu. Det tager skam tid, at indtage sit hjem igen.
Jeg har besøgt biblioteket, snakke med gode veninder, handlet ind og fået opdateret sin viden fra bunken af aviser og tidskrifter. Læst alle de dejlige postkort, som lå fra venner og veninder. Vi er nogle som holder fast i brevduerne og som sender postkort fra vore rejser. Nu har jeg en kuffert fyldt med postkort fra alle verdenshjørner og kan ikke nænne at skille mig af med dem. De må kunne bruges til et eller andet?
I nat skal jeg selv huske, at skrive nogle fødselsdagskort, som vist desværre kommer en dag for sent. Det er en skam. Selv elsker jeg, at få fødselsdagskort med posten på dagen. De bliver ikke åbnet før om morgenen ved morgenbordet, hvis de kommer før dagen. En tradition også fra min barndom, som jeg fører videre og nu hvor jeg er så voksen, at jeg ikke får gaver mere – næsten ikke – er det skønt, at sidde der og læse søde ting fra familie og venner og prøve at være glad for, at jeg er født og har fået en unik plads i verden.
Jeg smiler indeni og er glad og glæder mig næsten til min næste fødselsdag.

Ikke uden dramatik

Tags

de tre positive inden jeg skal sove, en sød og hjælpsom underbo, kom sikkert hjem, mælk til kaffen, Molly og hendes mor vinkede farvel i lufthavnen

Hjemme igen

Det er midnat og jeg er hjemme igen. Underligt hvor langt man kan komme på en dag, fra den ene ende af Europa til den anden. Ankom i bare ben og sommerkjole, men det var ikke koldt. Nærmest lidt forfriskende.
Turen var ikke helt uden dramatik. Kaptajnen havde for meget fart på og for stor højde ved indflyvningen og måtte pludselig stige til vejr med os alle sammen igen. Vi måtte cirkle lidt rundt, vel fordi vi missede vores tur til indflyvning og måtte vente til der blev et hul.
Alle tænker deres i sådan en situation og spændingen stiger mærkbart i kabinen, kan man mærke. Jeg blev ikke bange eller nervøs, men i tankerne vendte jeg tilbage til engang, i en lokal maskine over Rumænien, hvor vi alle troede, vi skulle dø. Det er helt utroligt hvor mange tanker, der på sekunder løber gennem hovedet i sådan en situation. Interessant fænomen, som jeg ikke glemmer og som engang imellem får mig til at tænke på om vi har en kvote for hvor mange flyveture man kan tage før uheldet er ude? Indtil videre har jeg været heldig – det ved jeg med sikkerhed, også efter en tur ind over Sibirien i en maskine, der konstant skulle ned og lappes med tape og tyggegummi. Og 3 nødlandinger i Irkusk.
Jeg har altid trøstet mig med at det vil gå uendelig stærkt hvis man forulykker i en flyvemaskine. Jeg er meget mere rædselsslagen for at gå ned med et skib. At drukne forekommer mig ganske, ganske forfærdeligt.
Nå! Jeg kom jo godt hjem og tak for det.
Her er tomt og stille, masser af post, som signalerer, at jeg skal tage stilling til noget. Det har jeg været dejlig fri for i ugevis og jeg gider faktisk ikke forholde mig til hverdagens problemer lige nu. Gratisavisen på vejen hjem i toget var rigeligt. Den danske andedam, har ikke forandret sig til det bedre, medens jeg har været væk og det føles næsten som om jeg slet ikke har været ude af døren, når jeg åbner aviserne.
Mine blomster strutter af sundhed. De er i hvert fald blevet passet og plejet. Her er luftet ud og der er frisk mælk i køleskabet til en kop kaffe. En yndig lille blomst og en sød hilsen på spisebordet – det er velkomst og rørende. Tænkt at have sådan en dejlig underbo. Jeg er heldig og glad for det.
Nu sover lille Molly og hendes forældre og jeg sender dem en kærlig tanke og tak for dejlige uger.

Lykken er

Tags

2½ og taler i mobiltelefon som en teenager, 60 årig og første brusebad, etagevask, hader vand i øjnene, lykken er når dem jeg elsker har det godt, morgensur om eftermiddagen

De sover og mormor tør næsten ikke trække vejret af skræk for at de vågner.

Lykken er at mærke, når Molly har en rigtig god dag. Sådan en dag som i dag.
Først pænt farvel til mor som skulle på arbejde. Legede og spiste morgenmad til far var tilbage, for at bringe hende i børnehave.
Hun var klar i børnehavekjole, men måtte have sutten med som støtte. Klarede næsten 2½ time og kom hjem i godt humør.
Spiste frokost på terrassen med mormor og Emma og faldt bagefter i søvn på en madras.
Det var så hyggeligt og fredeligt, at mormor også kunne få en blund i kurvesofaen og nyde duften af jasminerne og lytte til chikadesangen.
Molly slog øjnene op og blot hun får lov at vågne i eget tempo og man ikke straks taler til hende, er hun glad igen.
Ellers er hun enormt sur – morgensur efter en eftermiddagssøvn.
Lykken var at få en brugt mobil af sin far. Hun talte skrællespansk til Pluto og mange andre. Med benene overkors og telefonen kilet ind under den ene skulder fik den ikke for lidt med tale og fagter.
Senere iført fars kæmpeforklæde, stående på en skammel bankede og filede hun løs på et stykke skrubbe, medens mormor ordnede fisk og blendede til fiskefrikadeller. Det er meget vigtigt, at det hun bliver bedt om at deltage i er autentisk. Ikke noget fake her.
Modigt fik hun vasket hår. Hun hader vand i øjnene og hvor jeg dog deler hendes skræk og lede ved det. Det er faktisk først som 60. årig, at jeg kan lide at gå i brusebad efter megen træning.
Det kan mennesker der er født med badeværelser ikke forstå. Men os der kun har kendt til etagevask og et par årlige bad, ved hvad vi snakker om.
Når man så yderligere fik forlænget sin bruseskræk med Hitchcock og hans mord i brusebadet. Blev der lagt mange år til min angst for at gå i brusebad. OG JEG BLIVER ALDRIG EJER AF ET BRUSEBADEFORHÆNG.
Jubi! hun spiste kartoffelmos og fiskefrikadeller. Puttede sig i sin prinsesseseng og faldt næsten i søvn efter de traditionelle 8 sange, som hun snart selv kan synge.
Mor måtte lige forbi og holde lidt i hånd, da hun kom fra arbejde.
Det var en dejlig sidste hel dag sammen med Molly og det er lykken, at mærke når hun har det godt.

Her går det godt, fru kammerherreinde

Tags

Den Ny Børnehave er accepteret, når man mister, netværket mister masker, sender tanker til mine forældre, tomhed efter intense uger

I ny uniform og nye sko, klar, parat til at indtage den Ny Børnehave.

Her går det faktisk godt. Alle var spændte på om Molly klarede både at flytte i nyt hjem og i ny børnehave og få en udearbejdende mor.
Det går over al forventning. I morges ville hun forsikres om, at det var Den Ny Børnehave far skulle bringe hende i. Underforstået, at der ikke er grund til at savne den gamle? Hun opholdt sig alene på stuen en god times tid, og var velfornøjet, da hun kom hjem med to fine tegninger.
Mor behøver altså ikke længere at have ondt i maven over det skift – tænker jeg.
Alle er som sagt tilfredse med huset og begynder at kunne finde tingene og planerne for de sidste opgaver, der skal udføres er vist også lagt.
For mit vedkommende synger det på sidste vers.
Der går ikke mange dage, før jeg atter er i hjemmeboligen og vil undres over hvor tomt det føles, ovenpå intense 5 uger med liv, fra man slår øjnene op til man lukker dem igen.
Min far og mor blev altid lidt kede af det, når jeg havde været hjemme på ferie med børnene, eller børnene havde holdt ferie hos mormor og bedstefar og blev hentet. De følte denne tomhed meget stærkt, når vi rejste. Og jeg ser dem stå i døren eller på gårdspladsen og vinke farvel, trætte over den megen virak, men også lidt triste over at blive ladt alene tilbage.
Selv om jeg vil savne familien her, specielt i begyndelsen, bliver det også dejligt, at få gang i mit eget liv igen.
Desværre bliver der hele tiden færre, at komme hjem til. Under dette ophold har jeg mistet en gammel ven og når ikke frem til begravelsen. Det er lidt skræmmende når det sker. Netværkets masker bliver større og større en uundgåelig følge af at blive ældre.
Jeg må gå over på kirkegården og tage en snak med ham under fire øjne. Han vidste jo hvor jeg var og hvor længe jeg blev væk.
Men der er faktisk en tid nu, hvor rigtig mange venner, inklusiv mig selv, er meget optaget af børn og mindre børnebørn og dermed kommer venner lidt længere nede på prioriteringslisten. Tidligere var vi stærkt optaget af gamle og syge forældre, de fylder ikke helt så meget mere.
Jeg synes vores generation påtager os en stor del af omsorgen for familien og i lange perioder sætter os selv i anden række. Af samme grund er jeg ikke enig i de mange skældud 68 generationen får på den konto og er heller ikke enig i besparelserne på ældresektoren, børneområdet og sundhedsområdet i retning af, at vi skal tvinges til mere omsorg og pleje.

Huset fra Provance ligger i Spanien.

Tags

Et hus fra Provance i Spanien, internettet virker meget langsomt, vi er i Spanien

t par billeder af dem I blev snydt for i aftes, da internettet ikke rigtig ville virke.

Sådan indgangsdøren med faceslebet spejl, så man kan sætte hatten og rette på læbestiften, inden man træder ind.

Bibliotek og stue med fine gamle skabe fra 1910. Lys og lækker

jeg er meget betaget af den indvendige atriumgård eller hvad vi nu skal kalde det. men altså en have inde i huset.

Indgang til pool området. Når roserne springer ud til foråret bliver det meget smukt.
[/captio

Figner fra eget træ

Tags

1. dag i ny børnehave, Boligblad, figentræ, tv-avisen river mig ud af min boble

Et kig mod køkkenet og det harmoniske lille figentræ, som leverede til salaten i dag.

MUMS! Friske figner i salaten her til aften. Molly og jeg plukkede dem, medens Katja lavede bagt laks med hasselnødder. Dejlig, dejlig mad vi får her i huset.
Molly begyndte i sin nye børnehave i dag. Kun en time med mor. I morgen bliver det far som følger og hun skal prøve at være alene på stuen. Efter første dag virkede det ret lovende og hun er taktisk, den lille. Hun sluttede sit ophold med at give stuens pædagog et kæmpeknus, så hun er helt solgt.
Uniformen er købt, rød kjole. De ser rigtig søde ud i deres uniformstøj, men det er nyt fra yderst til inderst hver gang man skifter institution, så det kan vel være bekosteligt for ikke velbeslåede forældre.
Ellers en stille dag, hvor dansk TV-avis, næsten fik mig tilbage til virkeligheden og ud af min miniput verden her.
Jeg har nydt huset og taget billeder, der kunne være et boligblad værdig.
Her ville jeg sætte nogle billeder ind, men af en eller anden grund kan det ikke lade sig gøre. HM!

Ikke til at kende igen

Tags

borebisser og lokale håndværkere, dansk lama, gourmemad over 4 timer, Kokkeskole La Fonda, op og ned af bakke, Tibetansk Helligdom og meditation

En ny og ryddelig terrasse.

For hver time der går forandrer det nye hus sig og bliver skønnere og skønnere. Der er ligefrem tale om hygge og vejret arter sig med lidt skyer ind imellem, så heden ikke længere er ved at tage livet af os.
Huset ligger i et meget kuperet terræn og det er svært at køre tur med klapvognen både op og ned af gaderne, så stejlt er her. Heldigvis er det næsten lige ud til den nye børnehave og den Tibetanske helligdom.
Udsigten til bjergene er fortsat intakt og lige så snart man er ude på vejen, er der en helt fantastik udsigt over Belamadena Costa og havet.
Molly er meget glad for sit nye hus og skal forsikres om, at vi går tilbage dertil, hver gang vi forlader det for at gå en tur. Og Emma nyder sin have. Hun kan gå ud og ind som hun lyster og fornemmelsen af at dørene står åben giver dejligt rum og masser af luft.
I går var jeg med datteren min i den kønne og hyggelige Pueblo og spise på La Fonda. Et hotel som driver en kokkeskole. Maden var det tætteste jeg har været på rigtig gourmemad i Spanien. Ved et bord med udsigt over havet.
Måltidet tog næsten 4 timer og vi var lige til at putte i seng, da vi var færdige.
Inden vi kom afsted drak vi et glas vin på den lokale pub. Et morsomt sted, gennemført engelsk publikum bestående af “borebisser” fra platformene og lokale håndværkere. De tog vel imod de nye danske indflyttere og her man muligvis dannes et glimrende netværk. Overfor den lille bar ligger en butik med biodynamiske og økologiske varer. Frisk brød, kød og grøntsager.En skøn nabo at have.
Stupaen er besøgt i dag igen. Molly og jeg så den indvendig. Et stort bart rum med farverige billeder på de hvide vægge. En stor guldgud med et alter i midten og det smukkeste lille museum i kælderen. Jeg fandt ud af at der kommer en dansk Lama på søndag og han skulle være værd, at besøge. Desuden er der fri meditation hver aften. det skal måske prøves.

Klar til bytur.

Rigtigt lækker mad v