Tags

, , , , ,

bemærk at fortsættelsen af fodgængerfeltet er langt til venstre. Det er ikke til brug for klapvogne og kørestole.

bemærk at fortsættelsen af fodgængerfeltet er langt til venstre. Det er ikke til brug for klapvogne og kørestole.


Molly har 40 i feber og her er hamrende varmt. Hun kunne ikke holde til ret meget andet end at sidde i sin klapvogn og blive kørt rundt og kigge på to heste jeg har fundet i en indhegning en times spadseretur herfra. Forsøge at lege lidt på legepladsen. Kigge på stranden og de vilde katte. Så var krudtet brugt.
Det gav mormor sved på panden og endnu engang kunne jeg bande og undre mig over, hvem i hele, hule, helve.., der kan finde på at lave halve fodgængerovergange. Plante træer og sætte skilte midt i et, i forvejen meget smalt fortov, så det er umuligt at gå med en klapvogn. Jeg taler slet ikke om det umulige i at være kørestolsbruger eller gangbesværet.
hvis det lykkes at komme udenom skiltet, står der lidt længere fremme et stort træ i fortovet.

hvis det lykkes at komme udenom skiltet, står der lidt længere fremme et stort træ i fortovet.


Den spanske mentalitet fortsatte da jeg kom hjem til stor frustration for familien.
De skal som sagt flytte og skal bestille flyttebil og folk. I dag ventede de på en flyttemand, der skulle komme kl. 14.00 til kl. 19.00 før han dukkede op. Ham der skal flytte ud af deres nye bolig, skulle allerede være flyttet. Derfor skulle de i går aftes hente nøgle med 1 dags forsinkelse. Blot for at konstatere, at han havde flyttet konen men ikke sig selv og sine møbler. Der skal males og gøres rent inden indflytning om små 2 uger – tror I man får stress?
Hos maleren skulle der hentes farvekort. Det er ca. 45 km. herfra. Tidspunkt var aftalt. Men var maleren hjemme, nej!Og sådan bliver det ved og ved.
Endnu en sjov ting, som viser hvor vi er: Sparebøssen skulle tømmes. Opringning til banken gav det resultat, at bankerne hernede godt nok har tællemaskiner til mønter. Desværre kan disse maskiner kun tælle pesetas. Og det er ligesom længe siden, det har været gangbar mønt. Godt! så kunne vi hente nogle etuier til at putte pengene i. Vi troede naturligvis det var sådan nogle, som vi har i DK. Lige til at hælde mønterne ned i. “Nixen, Bixen”. Det er små tynde stykker plastik, som man skal rulle mønterne ind i.
Det vil tage flere timer, at tømme Mollys sparebøsse.
Der er plads til flere forbedringer hernede. Hvis ikke korruptionen slog en ihjel, ville jeg omgående blive iværksætter af op til flere projekter.

Advertisements