Tags

, , , , , , ,

Tidlig morgen. Vi skal køre i bus til Marbella.

Tidlig morgen. Vi skal køre i bus til Marbella.


Her er helt stille. Emma er afhentet til weekend ferie hos en god ven. Molly sover og forældrene er på indkøb.
Havet, set fra terrassen, er blikstille. Solen står som en rød kugle på vej ned bag bjergene, der ser ud til at være lavet af guld i aften. Ikke engang fuglene pipper og mange af turisterne må være taget hjem, for stemmer lyder der heller ingen steder.
Mon jeg er blevet Palle alene i Verden? I så tilfælde er det ok med mig for et par timer. Har været på siden jeg vågnede.
Molly skulle have endnu en børnehavefridag, så hun og jeg tog bussen til Marbella i morges. Vi gik i god tid og godt for det. Busdamen kørte et kvarter før køreplanen. Ganske vist kun et stop. Så holdt hun stille og drak uanfægtet sin morgenkaffe. De stakler der skulle have været med fra endestationen må have følt sig snydt og os der sad i bussen, i det mindste mig, undrede mig meget over hendes opførsel.
Vi betalte til gengæld kun for mig. Det er som vinden blæser. Nogle gange skal jeg betale for os begge. En billet koster 1,49 Euro, hvilket betyder, at chaufføren skal tælle 0,51 euro op i retur penge, når vi betaler med 2 euro og det sker mange gange. Det tager tid, når der er mange som skal med bussen. Desværre ser det ikke ud til at klippekort er opfundet hernede endnu. Dog har pensionisterne et plastikkort som de kan vise.
Men det gør jeg mange gange – undrer mig. Man skulle tro, at med den tårnhøje arbejdsløshed, der er hernede, så ville venlighed, punktlighed og service være smart. Men nej. Det er en ukendt faktor. Ofte kan man opleve direkte uforskammethed fra kassedamer, buschauffører, Kommunalt ansatte. Bankpersonale og ansatte i andre typer forretninger.
Nå! Vi tog det med godt humør og Molly sang Happy Birthday det meste af vejen. Og hun ønskede ved hvert stop, at blive forsikres om, at vi skulle køre mere.
Vi nød den gamle by i morgenens kølighed og skygge på steder, hvor der ikke kommer så mange turister. Her er masser af smalle gader og hvide huse og de smukkeste blomster.
Der findes fortsat rester af den gamle by på spansk manèr.

Der findes fortsat rester af den gamle by på spansk manèr.


Vi mødte børn og mødre på vej til børnehave og Molly skulle hver gang lige tjekke, at hun havde fri fra børnehave i dag. “Jo, den var go`nok”.
Til slut endte vi på en legeplads med alle de andre bedsteforældre som passer børnebørn, fordi forældrene ikke har råd eller ikke kan få passet deres små børn på anden måde. Jeg havde ondt af både de gamle, som virker meget gamle og slet ikke orker så små børn. Og ondt af børnene som ikke får lov til at udfolde sig, for som sagt det kan de gamle ikke klare. Vi spiste madpakke og drak juice og fik osterejser af en gammel mand, som havde købt en stor pose til hele pladsens børn.
Senere studerede vi de stakkels heste, der står mit i solen og heden med en vogn bagefter i håb om at nogle forsinkede turister kommer forbi og betaler for en køretur rundt i byen. Det er et barsk hesteliv. I det hele taget er det ret barsk at være både dyr og barn og fattig hernede.
Til slut drak mormor dejlig spansk kaffe i parken, medens Molly lånte en lille cykel og drak noget mere juice. Appetitten er ikke helt kommet tilbage.

Advertisements