Tags

, , , , ,

Klar til at gå ombord i Ferry Fly Blue.

Klar til at gå ombord i Ferry Fly Blue.


Grr! Hvad er klokken, mindst otte, det er lyst udenfor. Mit ur er gået i stå og så lige netop i dag, hvor vi skal med bussen, som kun kører 2 gange om formiddagen, fordi det er lørdag.
10 meter fra stoppestedet ankommer bussen og kører for næsen af os. Jeg løber som en gal og vinker vildt til chaufføren. Han vinker tilbage og gør det klart, at vi måske ses ved næste stoppested. Jeg beder Molly holde godt fast og så sættes der turbo på. Hun griner af fornøjelse. Vi tager svingene på to hjul. Det er ikke hverdag hun ser mormor løbe, som havde hun fanden selv i hælene, og det er fornøjeligt – hun storgriner. Bare mere kuld på.
Støn! Jeg nåede bussen ved Rådhuset, blot for at konstatere at idioten lukkede dørene og gik på bar. Håber det var kaffe han drak, men jeg var nærmest ligeglad, bare jeg snart fik et sæde at falde ned på.
“Endelig”. I bussen møder jeg en gammel dame, tror jeg, fra mit spanskhold. Det vil sige hun var der ganske kort og holdt så op. Vi var alle stiltiende enige om, at det var en god ide. Hun kunne ikke huske fra sin næste til sin mund. Vi talte venligt sammen og pludselig spørger hun mig: “Hvor gammel tror du jeg er?” Oh! shit! jeg forsøger at være venlig og siger et sted mellem 67 og 70, idet jeg gætter på, at hun er mellem 75 og 80. Hendes øjne dvæler ved mig en anelse for længe. Jeg forstår, at min dømmekraft er yt. Så siger hun spidst: “Jeg er 59, men du har jo heller ikke set mig, når jeg er dresset up.” Nix! det har hun ret i. Jeg tror, at den kaffeaftale vi lavede er gået i vasken.
Endelig når vi frem til urmagerens butik, der skal åbne kl. 10.00. Klokken 10.30 kommer han endelig og jeg kan få et nyt batteri i uret og drømmen om et nyt ur blev igen udskudt på ubestemt tid.
Så afsted til havnen. Købe billetter og spadsere til færgen. Smuk sejltur til Puerto Banùs. Molly kørte med klatten og kommunikerede og sendte fingerkys til et engelsk ægtepar. Manden var fuldstændig solgt, da vi endelig kom i havn og måtte tage billeder af hende.
Spadseretur tilbage af strandpromenaden til Marbella. Det var stinkende varmt. Jeg havde hverken fået vådt eller tørt
og besluttede mig for en kop kaffe på en skyggefuld strandbar. Bestilte kold æblejuice til barnet. Der var vi i præcis 15 min. Så havde hun spildt juice på bordet, på stolen og på kjolen. Fordi hun naturligvis kan selv og ikke vil høre efter. Jeg havde ingen sofapude at banke og måtte bide raseriet i mig og sluge min kaffe og fortsætte. De bandeord jeg mumlede indvendig er ikke egnede for en blog. Nå, øglen faldt i søvn og forvandlede sig igen til et englebarn og turen sluttede med bustur tilbage til Elviria, medens hun sang og kommenterede alt hvad hun så og så havde vi brugt 7 timer og var begge glade for at komme hjem igen.
fra Marbella til Puerto Banùs en sejltur på ca. ½ time i høj hastighed.

fra Marbella til Puerto Banùs en sejltur på ca. ½ time i høj hastighed.

Reklamer