Tags

, , , , , , ,

En af mine foretrukne butikker. Det er dyrt og det er dejligt.

En af mine foretrukne butikker. Det er dyrt og det er dejligt.


I dag har været en rigtig overskudsdag, hvor jeg har kunnet bruge tiden på nogle af mine yndlingsbeskæftigelser.
Efter morgenmaden kunne jeg stille og roligt gå ned i træningscentret og give den lidt gas. Det er nemlig kun 27 grader og så orker man en lille smule mere. Blev ved til musklerne syrede og sitrede og så hjem i bad.
Tage min fine nye kjole på og en matchende stråhat og så med bussen til Marbella.
Første stop en fortovscafe` i skyggen under grønne træer og med polstrede stole. Bestille lækker kaffe, koldt vand og bocadillo med jamòn ibérico. Jeg elsker den skinke, kunne leve af den. Og så sidde der og glo på folk. Rigtig betragter dem. Ikke forestille sig noget om dem, men se dem. Deres udseende, deres tøj og deres udtryk.
Det jeg lagde mærke til på denne cafè var, at der var rigtig mange spanske, fede mænd med pcèr og andre digitale medier. Hm! hvorfor havde de tid til at sidde der? Kærestepar. Unge mænd i små grupper. Søn med mor, som havde eller
havde haft cancer. En kvindelig stamgæst, som læste aviser.
Grunden til de mange lokale var helt givet, at jeg var stået af bussen før centrum.
Så en tur på bymuseet. Her har de 3 Miro billeder og 3 af Picasso. Det er de stolte af og det kan jeg godt forstå. Herudover viser man gode skiftende udstillinger og denne gang en stor samling af originale Miro plakater fra forskellige udstillinger i perioden 1968 til 1983.
Så rundt og snuse. Fandt tre små gaver lige i øjet til dem de skal glæde. Helt specielle unika og håndlavede – glæd jer.
Uha! Hvor jeg holder meget af at give gaver, når jeg synes det er det helt rigtige jeg har fundet.
Besøgte en silkebutik og blev fristet. Men besluttede, at jeg ikke behøver flere klude. Hvornår skal jeg nå, at bruge alt det tøj? Indtil nu har jeg kun haft mine shorts på og en enkelt kjole. De fine lange bukser er for varme her og for kolde når jeg kommer hjem. Lette silkesommerkjoler passer heller ikke til DK, når jeg lander.
En dejlig dag som livsnyder. Det er skønt.
Endnu en kop kaffe. Mest fordi jeg skulle have en undskyldning for at gå ind og tisse. Her er ikke ligefrem mange offentlige toilette, men det er der jo heller ikke i DK.
Hente Molly i børnehaven. Hun ventede og havde helt styr på, at vi skulle køre i bus hjem.
Behøver jeg at fortælle, at bussen kl. 15.00 aldrig kom og at den næste gik kl. 16.55 efter køreplanen. Man kan ikke have et arbejde eller andet at passe hernede, hvis man skal være afhængig af offentlig trafik.
Det betød en spadseretur til centrum, hvilket ikke er kedeligt, når man er sammen med Molly og så kom bussen kl. 16.30. Godt vi ikke troede på køreplanen, men lod os vokse fast ved stoppestedet en halv time før bussen skulle gå.
Nu sover den lille alf.

Advertisements