Tags

, , , , ,

Aftentur ved stranden. Jeg ville ønske, jeg boede ved havet og altid kunne lytte til bølgerne og se det skiftende lys.

Aftentur ved stranden. Jeg ville ønske, jeg boede ved havet og altid kunne lytte til bølgerne og se det skiftende lys.


Det er meget dejligt at gå ved stranden. Sidde ved stranden. Jeg er fuldstændig bjergtaget af at være ved vandet, når det “lægger sig” om aftenen. Det er den skønneste følelse, der findes.
I aften gik jeg tur dernede og nåede lige at skimte solens sidste gule striber over bjergene og havet. Bølgerne brusede venligt og sandet var ikke særlig koldt under de bare fødder.
Jeg var ikke alene om at gå tur og dog. Naturligvis var jeg alene. Jeg fulgtes ikke med nogen. Var jeg ensom? Næ! Det tror jeg ikke. Hvornår er jeg ensom? Ikke nødvendigvis når jeg er alene. Jeg husker derimod, at der kunne opstå en næsten rungende ensomhed i mine parforhold. Når dialogen gik i stå og vi ikke længere kunne nå hinanden?
jeg kan også føle ensomhed når venindeskaber ikke fungerer. Når den gensidige tillid bliver afløst af bedømmelse, afventen og lukkethed.
Mennesker kan altså være alene og ensomme. I forhold og ensomme. Alene, men ikke ensom.
Et grundvilkår – hvad betyder det egentlig?
Efter spadsereturen satte jeg mig ved “vores” restauration på stranden.
Der var stadig en del gæster, skønt spaniernes ferie er forbi og størsteparten af turisterne er taget hjem. Men jeg var den eneste single.
Følte jeg mig ensom? Længtes jeg efter selskab? Egentlig ikke.
Ensomhed er vel i grunden en følelse af at længes efter noget og nogen? Længslen efter samhørighed med andre mennesker. Længslen efter at kunne dele følelser og oplevelser med andre mennesker?
Og disse længsler, ønsker om at få behov dækket opstår sikkert på forskellige tider, på forskellige steder og er forskellige fra menneske til menneske.
Mon man kan tanke op og lave et lager? Et depot man kan tære på når ensomheden dukker op?
HM! Der ruller mange tanker gennem ens hoved, når man sidder sådan alene og kigger ud over havet og lytter til bølgerne. Ikke at jeg får svar på mine spørgsmål eller er blevet klogere.
Jeg ønsker mig af og til en eller flere at tale med den slags om. Megen samtale i dag er så overfladisk og ofte er det slet ikke nemt, at føre dybe samtaler med andre mennesker. Det kan være lidt ensomt.

Reklamer