Tags

, , , , , ,

På cafe`med min skønne datter, som jeg forundres over gang på gang.

På cafe`med min skønne datter, som jeg forundres over gang på gang.


Jeg har egentlig længe funderet en del over hvad mine såkaldte grundlæggende behov er? Er de grundlæggende behov knyttet til en bestemt personlighed? Er de knyttet til en særlig tidsepoke i ens liv? Er de afhængige af social status? Køn, geografi, årstid?
Hvordan lærer man som menneske at skelne mellem sine behov og sine lyster? Hvis lyster er impulsstyrede, hvad er det så der styrer og afgør mine behov?
Jeg har forstået, at når jeg har lyst til at gå amok i en lækker kage, bør jeg spørge mig selv om det i virkeligheden er kærlighed jeg mangler?
Er mit liv en succes eller fiasko? Helt ærlig i forhold til hvad? Hvad er det jeg virkelig, virkelig jeg ønsker mit liv skal være? Tør jeg svare?
Hvis jeg nu finder ud af det, vil jeg så tage ansvaret for at ændre på tingene? Hvordan får jeg øjnene op for mit liv både indefra og udefra? Hvordan føles mit liv faktisk? Hvad er det vigtigste for mig lige nu, i nærmeste fremtid og lidt længere ude i fremtiden?
Lever jeg i overensstemmelse med mine grundlæggende værdier og hvad er de?
Når jeg af og til synes at livet kører derudad, uden at jeg har kaptajshatten på, er det så fordi jeg ikke er tilstrækkelig bevidst om mine behov og værdier?
Hvordan får jeg afsløret hvor meget livets og samfundets uskrevne love og krav betyder for det liv jeg lever. Jeg mener hvor meget påvirker det mig at jeg bør spise økologisk, leve CO2venligt, være en god mor, en supergod mormor, en svigersøns drøm af en svigermor, medvirke til at verden bliver et bedre sted at leve, holde mig i form og se godt ud i forhold til min alder og meget, meget mere.
Hvordan slipper jeg af med alle mine bekymringer og lære at slipper kontrollen?
Hold da op. det var lidt af en mundfuld, at tage huld på, lige før jeg skal sove. Her er da virkelig baggrund for udvikling.
Måske skulle man bare holde op med at værre så interesseret i sig selv og sin egen navle.

Advertisements