Tags

, , , , ,

Molly skal trøstes. Hun har kradset huld på et mygstik og tror hun er ved at forbløde

Molly skal trøstes. Hun har kradset huld på et mygstik og tror hun er ved at forbløde


Her er det nødvendigt at have myggenet i døre og vinduer og alligevel sniger de sig ind på en om natten. Stakkels Molly bliver ofte hårdt angrebet og her til aften fik hun kradset huld på et kløende stik.
Du godeste, hvor hun blødte og det stakkels barn troede simpelthen, at hun forblødte. Men hvor skulle hun også vide fra at blod normalt stopper med at løbe ud af kroppen? Kan man forvente andet, som lille barn, når man ser det strømme ud?
Nu sover hun heldigvis dejligt efter en omgang god nat sange og lidt nus. Hun var træt efter en god dag ved stranden.
En FB ven skrev til mig i går, at lykken er der hvor virkeligheden svarer til forventningerne, som en slags svar på mine seneste indlæg.
Det kan der være noget om, tænker jeg, men…………….. Det passer vel især hvis man har lave forventninger og de til fulde indfries. Og jeg tænker på de gange, hvor jeg ikke har spændt forventningerne særlig højt og er blevet glædelig overrasket. Det er gode oplevelser.
Men hvis jeg nu ikke tør forvente noget? Jeg er jo opdraget med denne her Nemesis, som af og til kommer styrtende og spænder ben. Eller Jante som kan finde på at stikke sin grimme næse frem og minde en om, at man ikke skal tro, man er noget.
Mon ikke begge dele er en del forstyrrende for det der med, at være klar på hvad der er ens behov og indre værdier og så gå efter at få dem opfyldt?
Det skal ikke være en undskyldning, men snarer et forsøg på at finde frem til det der forhindrer mig i at mærke, hvad jeg virkelig vil slås for nu.
I gamle dag – læs min ungdom – var det ikke så vanskeligt. Da var jeg engageret både politisk og fagligt og brændte for at borgerne og medlemmerne. Det fjernede fokus fra ens egen navle.
Måske er det det som griber forstyrrende ind nu, hvor jeg er gledet ud af de faglige sammenhænge og ikke mere har et politisk fællesskab, at dele med andre ildsjæle.
Og jeg har endnu ikke lært – trods mit ihærdige forsøg på at nyde livet og glædes over det hver dag – i grunden, at det kan være ok, at gøre noget der i sin essens primært er til ære for en selv.
Der er noget at tænke over og blive afklaret på. Det er lidt spændende.

Advertisements