Tags

, , , ,

I ny uniform og nye sko, klar, parat til at indtage den Ny Børnehave.

I ny uniform og nye sko, klar, parat til at indtage den Ny Børnehave.


Her går det faktisk godt. Alle var spændte på om Molly klarede både at flytte i nyt hjem og i ny børnehave og få en udearbejdende mor.
Det går over al forventning. I morges ville hun forsikres om, at det var Den Ny Børnehave far skulle bringe hende i. Underforstået, at der ikke er grund til at savne den gamle? Hun opholdt sig alene på stuen en god times tid, og var velfornøjet, da hun kom hjem med to fine tegninger.
Mor behøver altså ikke længere at have ondt i maven over det skift – tænker jeg.
Alle er som sagt tilfredse med huset og begynder at kunne finde tingene og planerne for de sidste opgaver, der skal udføres er vist også lagt.
For mit vedkommende synger det på sidste vers.
Der går ikke mange dage, før jeg atter er i hjemmeboligen og vil undres over hvor tomt det føles, ovenpå intense 5 uger med liv, fra man slår øjnene op til man lukker dem igen.
Min far og mor blev altid lidt kede af det, når jeg havde været hjemme på ferie med børnene, eller børnene havde holdt ferie hos mormor og bedstefar og blev hentet. De følte denne tomhed meget stærkt, når vi rejste. Og jeg ser dem stå i døren eller på gårdspladsen og vinke farvel, trætte over den megen virak, men også lidt triste over at blive ladt alene tilbage.
Selv om jeg vil savne familien her, specielt i begyndelsen, bliver det også dejligt, at få gang i mit eget liv igen.
Desværre bliver der hele tiden færre, at komme hjem til. Under dette ophold har jeg mistet en gammel ven og når ikke frem til begravelsen. Det er lidt skræmmende når det sker. Netværkets masker bliver større og større en uundgåelig følge af at blive ældre.
Jeg må gå over på kirkegården og tage en snak med ham under fire øjne. Han vidste jo hvor jeg var og hvor længe jeg blev væk.
Men der er faktisk en tid nu, hvor rigtig mange venner, inklusiv mig selv, er meget optaget af børn og mindre børnebørn og dermed kommer venner lidt længere nede på prioriteringslisten. Tidligere var vi stærkt optaget af gamle og syge forældre, de fylder ikke helt så meget mere.
Jeg synes vores generation påtager os en stor del af omsorgen for familien og i lange perioder sætter os selv i anden række. Af samme grund er jeg ikke enig i de mange skældud 68 generationen får på den konto og er heller ikke enig i besparelserne på ældresektoren, børneområdet og sundhedsområdet i retning af, at vi skal tvinges til mere omsorg og pleje.

Advertisements