Tags

, , , ,

Energien skal fastholdes og min underbo er god til at tage billeder.

Energien skal fastholdes og min underbo er god til at tage billeder.


Sommersandalerne flyttes væk. De lukkede sko finder plads i entrèn. Radiatoren er tjekket, der kommer varme ud, hvis man åbner. Det er endnu for tidligt og jeg sveder med strømper på.
Dampen er helt oppe og støvsugeren farer rundt i huset og fjerner 7 ugers støv. Det kommer der, skønt jeg ikke selv har været hjemme længe. Gulve vaskes og vinduskarme ryddes. Vinduespudseren skulle komme og gøre udsigten fin. Men nej! Han fik forfald. Øv! Nu skal det hele på plads igen og jeg synes der er alt for meget ragelse i mine vindueskarme.
Jeg sveder og kæmper med udfyldelse af visumansøgning til Indien. Til sidst må jeg give op og ringe til rejsearrangøren. De har lovet at hjælpe. Heldigvis kan de heller ikke i første hug. Denne gang er det altså ikke mig, som er en idiot.
Det lykkes senere på dagen og nu har jeg et eksemplar i hånden og masser af andre blanketter, der skal afleveres samlet på adressen. Jeg bliver rådet til at tage en god bog med. Tålmodighed i relation til Indien er en god ting. Jeg er ikke helt rolig, før jeg har mit visum og mit pas tilbage.
Kigger fotoalbums igennem, skal prøve at huske så meget som muligt til talen til mit snart 18. årige barnebarn. Det skal være en sjov og kærlig tale og der er kun en dag tilbage at skrive i.
Må indrømme der er visse opgaver jeg laver bedst under hårdt pres. Det er en af dem. 117 overspringshandlinger kommer ivejen. Finder på en ny og cykler over til fotografen for at få et pasbillede til min visumansøgning. URGH! Hvorfor skal man altid ligne noget katten har slæbt ind på et pasfoto. Der er ikke sparet på rynker og streger. Forkerte skygger og håret. Mand! Jeg havde da ikke lige friseret mig og har jeg ikke alt for store ører? Kan de opereres mindre? Jeg ligner jo Dumpo, som skal ud og flyve. Hjælp! Ser det ikke også ud til jeg har overskæg? Det er bare for meget.
Sådan ser jeg da ikke ud i et spejl? Er det mon fordi den gråstær er fremskreden og jeg ikke kan se det? Eller ser jeg kun det, jeg vil se. Hende inde i mit hoved, som fortsat ligner hende jeg kendte for 15 år siden?
Heldigvis fejler energien ikke noget og om et par timer skal jeg møde hjerteveninden. Så kan jeg hælde vand ud af ørene og få luftet frustrationerne.
Glæder mig, glæder mig.

Reklamer