Tags

, , , , ,

Er du glad for fisk, men ked af historierne om miljøskadelige opdrætsmetoder - så hør her.

Er du glad for fisk, men ked af historierne om miljøskadelige opdrætsmetoder – så hør her.


Gode nyheder for os der gerne spiser fisk og især laks. “ASC-certificering har høje krav til fiskenes foder, så vildtlevende bestande ikke overfiskes og ender som fiskefoder. Reglerne gør, at fiskene undgår stress og sygdom og smitte af vildsvømmende fisk omkring opdrættet. Mængden af tilladt antibiotika og kemikalier er også begrænset. Farmerne risikerer nemlig at tabe deres certifikat ved gentagne antibiotikabehandling.”
Nu er det muligt i Danske Supermarkeds butikker, der ejer Føtex, Bilka og Netto, at få den populære laks i en bæredygtig og sund udgave.
Ligeledes håber man på, at kunne få bæredygtige rejer i 2015, idet WWF forsøger at få rejsefarmene i Vietnam til at reducere de negative virkninger på miljø og lokalsamfund ved hidtidige intense produktion. En produktion som truer vandressourceforbruget og mangroveskovene.
Russiske torsk og kuller bliver også MSC-mærket, da to storefiskeindustrier lever op til at bruge forbedret trawl i Barentshavet, således at havbunden ikke skades.
Vidste du i øvrigt at ved at skære ned på dit kødforbrug og leve vegansk, kan du mere end halvere dit CO2-udslip, hvilket sparer atmosfæren for 1,5 tons kuldioxid om året. Kilde Ingeniøren.
Så kig efter certificerede fisk næste gang du går ud for at handle.
WWF har flere gode nyheder i deres seneste blad, Levende Natur, ikke mindst at oliegiganten, det britiske selskab Soco dropper olieboringer i verdens ældste naturpark Virunga i Dr Congo. Her lever verdens sidste bjerggorillaer og andre sjældne arter. Soco lover desuden at holde sig væk fra alle andre UNESCO-verdensarvsområder.
I Brasilien har en kæmpefond besluttet at garantere, at et område på mere end 85 gange Sjællands størrelse i Amazonas regnskove er beskyttet de næste 2 årtier.
At det er lykkedes at begrænse træfældningen i sommerfuglereservater i Mexico og at man nu arbejder på at beskytte den sjældne monark-sommerfugls vandringsrute fra Mexico gennem USA til Canada.
På Madagaskar arbejdes der på at frede 17.mio.hektar hav og land for at beskytte landets fantastiske natur og unikke dyreliv. Blandt andet lemurer og 99 pct. af landets sjældne fuglearter.
Sidst, men ikke mindst har man igen set Asiatisk sortbjørn i Quang Nam provinsen i Vietnam hvor man har indført en effektiv vagtmodel for krybskytteri og reducerer skovrydning for at skabe korridorer mellem beskyttede skovområder.
Når du smider penge i Rødovre Centrums ønskespringvand donerer Rødovre Centrum det dobbelte til blandt andet WWF`s arbejde.
Det er dejligt at høre den slags succes historier.

Advertisements