Tags

, , , , ,

Skønt billede fra en dejlig eftermiddag i Dyrehaven. Jeg er ikke fotografen - mit kamera kan ikke tage så fine billeder.

Skønt billede fra en dejlig eftermiddag i Dyrehaven. Jeg er ikke fotografen – mit kamera kan ikke tage så fine billeder.


Opmuntret og med masser af energi tog jeg en stormfuld cykeltur hjem fra Europahuset og er lige landet. Jeg må skynde mig at skrive, medens jeg endnu rider på en bølge af håb og inspiration.
Den Danske Sonnenbergkreds havde indbudt Bertel Haarder, Morten Lykkegård, Erik Christensen og Preben Wilhjelm til en tvær-national samtale om, hvad det er for et Europa vi ønsker.
Før min deltagelse har jeg aldrig sat mine ben i Europahuset og vidste knapt hvad Sonnebergkredsen er for noget. men ikke alene fik jeg lidt indsigt i dette, alle fire oplægsholdere lærte mig noget nyt. Det er vanvittig dejligt at få flyttet lidt med hjernecellerne og Preben Wilhjelm gjorde mig håbefuld og glad og fik sat nogle ting rigtig grundig på plads.
EU er kommet for at blive, men Europa er mange ting og er ikke blot EU.
Det er ikke længere til diskussion at vi lever i og med et kapitalistisk system som er selvdestruktivt. Det øger uligheden, det fremmer ubalancer og ubalancerne forstærkes og bliver til globale kriser. Det private forbrug – sving Dankortet – fremmest, medens det kollektive forbrug som folkeskoler, ældrepleje og sundhed destrueres. Alt sammen i den hellige konkurrenceevnes navn. Finansverdenen har taget samfundet som gidsel og demokratiet står for skud. Det aller, aller farligste er de virtuelle finanstransaktioner, som ikke hvis, men når, der sker en programeringsfejl vil sende kloden tilbage til start.
Det er der ikke mange der benægter mere, udfordringerne er hvem tør og kan tage kampen op og vise alternative løsninger.
En af løsningerne er naturligvis at vi mennesker begynder at debattere og tale sammen. Det er netop det Sonnenbergkredsen med i dag tog initiativ til.
Der vil i de kommen år blive afholdt konferencer på kryds og tværs af landene for at få borgerne til at drøfte hvorvidt vi vedblivende vil acceptere tingenes tilstand eller tage skeen i den anden hånd og i stort og småt opstille alternativer og gøre noget ved den meningsløse udvikling.
Bertel Haarder var ind på den store forskel der f.eks. er i samarbejdet mellem de Nordiske Lande hvor der er fokus på lighederne til samarbejdet eller det manglende samarbejde på Balkan, hvor fokus er rettet mod forskellene.
Morten Lykkegård gjorde meget ud af at også politikerne er ansvarlige for at skabe en europæisk folkelig debat og skabe det eller de rum, hvor det kan foregå og mente at de mange forskelle skal vendes til fordele og at vi her glimrende kunne gøre mere brug af kulturen og dens medier for at fremme dialogen.
Erik Christiansen og Preben Wilhjelm havde mange konkrete bud på hvad der er muligt i de nuværende rammer og med alle disse spændende oplæg, forduftede en del af den afmagtsfølelse som jeg politisk har lidt af i lang tid.

Reklamer