Tags

, , , , , ,

Fra aftenens skønne og kloge filosofiske salon med kloge hoveder, vin, brød og brie.

Fra aftenens skønne og kloge filosofiske salon med kloge hoveder, vin, brød og brie.


Tidlig morgen gik jeg til begravelse. Det er altid trist at tage afsked med noget godt. I dette tilfælde Etik Invest. En investeringsforening jeg var med til at skabe for mange år siden.
Ideen var i den kreds af mennesker som tog initiativet og os som bakkede op, at vi skulle skabe etiske investeringer. Altså sikre at vores penge blev anbragt i ordentlige firmaer, at investeringsforeninger ikke skulle tjene på og mere eller mindre håbløse bestyrelsesmedlemmer skulle heller ikke tjene fede penge på vores opsparinger. Vi kunne vælge, at lade vores renter og udbytter tilfalde WWF, Læger Uden Grænser og mange flere. Samtidig var det et tilbud til de samme foreninger om, at de også anbragte deres midler etisk.
Dygtige mænd – aldrig kvinder – arbejdede næsten frivilligt i foreningens bestyrelse. Og det var en fornøjelse at man indenfor finansverdenen faktisk mødte dygtige advokater, administratorer, økonomer, direktører og mange andre som tænker både etisk og bæredygtigt.
De sidste 20 år, er det blevet helt moderne at pensionsselskaber og banker tilbyder etiske investeringer. Det betyder ofte, at de holder sig fra direkte investeringer i våbenhandel og børnearbejde, men, men………….
Desværre er det gået ned af bakke for vores investeringsforening. Ikke sådan at konceptet ikke fungere. Vi har trods alt siden år 2000 udbetalt 7 millioner til velgørende foreninger. Men småsparerne har syntes bedre om, at betale direkte støttegebyr til deres forening. Det er jo blevet lettere med årene og en fast månedlig aftale på PBC. Så kunne man også lettere se hvad der skulle fratrækkes i skat. Og foreningernes og fondenes bidrag til foreningen er ikke vokset markant.
Nu er vi blevet for små og omkostningerne for store til, at vi kan fortsætte.
Derfor begravelse. Barnet er nu adopteret af en anden investeringsforening. Det er svært at være pioner og gå forrest, men ideen er fortsat – efter min mening – genial.
Efter begravelsen drak jeg gravkaffe med en god veninde i solen og nød de smukke efterårsfarvede træer. En god og indholdsrig samtale om politik og kunst. På turen gennem Frederiksberg Have mødte vi en 80. årig dame med lillahår, der matchede jakke og støvler. Hun var på en barndommens erindringstur med sin lillebroder på 75 og medens de grinende mindes deres første kys på Andebærstien, fik vi os en livsbekræftende latter.
Nu står eftermiddagen på et spændende og lærerigt foredrag med Ole Thyssen om filosoffernes syn på staten, med efterfølgende pigemiddag.
Glæder mig.

Reklamer