Tags

, , , ,

Lad nu tiøren falde.

Lad nu tiøren falde.


Det var ikke helt nemt at komme ud af fjerne i morges i mørket, men straks jeg gik hen ad den mennesketomme gade med badetøjet i tasken og snusede til den friske morgenluft, blev jeg helt vågen og meget glad for, at jeg valgte at stå op.
Det hævnede sig en lille smule under Stravinsky koncerten her til aften. Øjnene gled i og jeg sagde til mig selv: “Du behøver jo ikke kigge, du er her for at lytte”, og bum faldt hovedet næsten ned på brystet.
Der var intet i vejen med musikken, tværtimod. Historien om den lille soldat, hvor både skuespillere, musik og danser gik op i en højere enhed og gjorde fortællingen vedkommende og morsom, det var top.
Og så kan det nok være, at det var slut med at sove efter pausen da Copenhagen Phil gav Stravinsky`s Petrusjka for fulde gardiner. Den finurlige dirigent Santtu-Matias Rouvali rystede krøllerne så de fløj og sveden sprøjtede. Tøjet som bestemt var syet til ham, så alligevel alt for stort ud til den spinkle lille mand med de flagrende hænder og en tangentstok, der favnede og tævede orkestret til uanede højder og harmonier.
Stort, stort bifald og det var fortjent.
Sådan som jeg har forstået det, er det et samarbejde på tværs af Øresund mellem Malmö, København og Helsingborg. Se http://www.musicaround.nu
Cykelturen hjem var mild og god og et enkelt kapitel i min gode bog, før jeg sover ind, kan jeg vist godt tillade mig. Det er et luksus liv dette her. Tænk engang, hvor mange gange jeg måtte springe over sengelæsning – som jeg holder meget af – da jeg gik på arbejde. Der var ganske enkelt ikke timer nok. Især ikke hvis man skulle holde sig vågen til et møde dagen efter.
Det er den slags der gør pensionistlivet til en fornøjelse. Ingen børn der holder en vågen om natten. Kan sove til man er udhvilet og gå i seng eller lægge sig til at sove når det passer en. Går det helt galt, kan man tage en mormor på divanen i dagtimerne.
Det er skam ikke så ringe endda.

Reklamer