Tags

, , , ,

Salat til frokost kan være stærkt vanedannende. Og frokostkaffen, som måske burde skiftes ud med grøn te. Hm! Nu skal man jo ikke gå til yderligheder.

Salat til frokost kan være stærkt vanedannende. Og frokostkaffen, som måske burde skiftes ud med grøn te.
Hm! Nu skal man jo ikke gå til yderligheder.


Lige som salat til frokost og andre øvelser kan blive stærkt vanedannende. Sådan er det også med at rejse.
For mere end 3 år siden tændte et dejligt menneske for alvor drømmen i mig om at drage til Grønland. Det har spøgt derinde i reptilhjernen lige siden.
I aftes slog drømmen ud i lys lue under et foredrag af den skønneste mand fra Topas, som selv har boet på Grønland. Lært sig at køre hundeslæde og krydset indlandsisen.
Topas har to ture om sommeren og 2 ture om vinteren. Åh! Hvilket syn de smukke billeder afslørede om frisk og klar luft. Om sne der knirker og is der knager, dundrer og lyder som riffelskud. Om gæve grønlandske mænd og kvinder, der har måttet omstille deres levevis og nu drøner rundt i deres motorbåde, som vi andre kører bil.
Mine tænder løber i vand efter friskfanget hellefisk og lyngrøgede ørreder, købt på brættet og spist i al sin herlighed.
Jeg drømmer om vandretur gennem blomsterdalen med udsigt til ravne, havørne, smukke arktiske spurve og sneharer. Jeg vil se de farverige huse og Erik den Rødes gård Brattahlid og nordboernes gamle bispesæde-Igaliko.
Jeg vil elske at møde Akka Høg og hendes mand om muligt, fåreholderne og fiskerne. Fangere og deres familie.
Frem for alt vil jeg nyde synes af en fjord fyldt med isterninger. Kæmpe isbjerge, bræer og gletcher. Vider så vide og store, at jeg får åndenød og jeg vil sidde i en hundeslæde og lytte til førens kommandoråb. Pyt med at hundene prutter. De er så smukke og stærke at se på.
Jeg vil frem for alt ikke blive søsyg, når jeg skal sejle i Diskobugten og se hvaler og isen som driver forbi.
Stilheden og roen og det pragtfulde syn af en helt uovertruffen natur skal sænke sig og lægge sig på min harddisk. Jeg vil glemme mine medrejsendes snorken i teltet eller den lille fangsthytte, hvor jeg har sovet og tilbage vil der være et uudsletteligt indtryk om en verden, jeg end ikke kan forestille mig.
En plan begynder at tage form. Måske ender det med en ekspedition. Men jeg bliver vel nødsaget til at tage på alle fire ture, eller?

Advertisements