Tags

, , , , , , ,

Vi så desværre ingen vilde elefanter kun deres fodspor under morgenturen i junglen.

Vi så desværre ingen vilde elefanter kun deres fodspor under morgenturen i junglen.


Efter morgenmaden mødte Jako op med store tøjstøvler, som vi skulle iføres inde i vores sko for at beskytte os mod igler i junglen.
Da elefanturen var aflyst, måtte vi nemlig tage den til fods. Der var ikke meget at se, men rigtig mange junglelyde i form af fugle og aber. Store edderkopper, termitbo og kæmpe bikuber.
Efter turen, der var noget sumpet, besøgte vi elefanterne, som nød fridagene. De blev vasket og badet efter alle kunstens regler og havde god tid til at spise. Derfra gik turen til Jakos hus, hvor fruen havde lavet mansala te til os. En herlig blanding af peber, kardemomme, nelliker, vanilje og stjerneanis i en sort teblanding. Bagefter var der naturligvis store indkøb i hans butik. Han er en rigtig købmand og har gang i mange ting.
Eftermiddagen blev brugt til at shoppe flere ting og slappe af på taget med kaffe efter frokosten.
Jeg har købt en rigtig konedragt, som jeg skal have på i aften, der holder vi nemlig fødselsdag for den eneste hane, der er med i kurven. Det forlyder, at der er skaffet en hel flaske rom og 4 øl til deling. De mener det nemlig alvorligt med det indførte alkoholforbud. Du kan ikke købe det og der serveres intet på hotellerne. Bliver det opdaget, vanker der klækkelige bøder.
Kl. 15.00 gik turen atter ind i junglen og nu skulle vi sejle på en stor kunstig sø, der blev etableret af briterne i 1895. Heller ikke denne gang var vi heldige at se vilde elefanter eller indiske bisonokser, eller også var det netop de sidste vi så. Jeg ved ikke hvordan de ser ud. Dem jeg kunne skimte lignede kæmpe vandbøfler. Der var smukke king Fisher fugle, og skarv.
Taler for sig selv

Taler for sig selv


I morgen kører vi efter morgenmaden til Alappuzha, vhor vi indleder vores husbådssejlas. Der er sikkert intet internet, så måske hører I ikke nyt før Poovar.
Herfra sendes der ikke mere i aften. Omklædningen kalder og kufferten skal pakkes. Det er en vanskelig opgave nu hvor der er kommet flere ting til, end jeg har efterladt rundt omkring.
Og forbi suser vores fantastiske guide med myggebalsam til turen i morgen. Snaks til i aften mv.
Hun er mere end god på sin stille facon. Kig efter ture hvor hun er dansk guide.

Reklamer