Tags

, , , , ,

Hvad gør en 90. årig som rydder op før gæsterne kommer?

Hvad gør en 90. årig som rydder op før gæsterne kommer?


Der er ikke mange nytårsaftner, hvor jeg ikke har set 90. års fødselsdagen. Jeg er vild med den film og ønsker mig, at jeg en dag får den på dvd, så jeg selv kan spille den, når jeg trænger til et godt grin.
Men “min” 90. årige kan godt finde på ting, der får smilet frem. Som i dag, da jeg undrede mig over hvor alle tøjdyrene var? Jo! såmænd de var havnet i tørretumbleren.
Det er forunderligt at iagttage et menneske, der har oplevet og levet så meget mere liv end jeg selv har og glædes over, at man som 90. årig kan være så frisk og skarp i hovedet og let til bens. Yndig og veltalende og har sine meget bestemte meninger om hvor skabet skal stå.
Jeg fornemmer klart, at der er dage, som ikke er så lyse og lette, at stå op til og komme igennem. Men med viljestyrke og et positivt sind kan livet også om 15 år – for mit vedkommende – være værd at leve.
Samtidig får jeg lyst til at skrige, når jeg hører hvorledes syge, demente og ensomme gamle behandles i det offentlige system. Det er en forsvindende lille del af de over 60 og 70 årige, der får hjælp. Når vi når op til de 80 og 90.årige er der flere, men mange klarer sig med ingen eller meget lidt hjælp. Så meget mere skræmmende er det, at man får befolkningen til at tro, at dem der har et virkeligt behov, er en byrde i vores samfund, som vi ikke har råd til. Det er rystende og aldeles skræmmende, at lægge øre til og være vinde til omsorgsvigt såvel i kommuner som på hospitaler af netop den gruppe borgere.
Og igen mindes jeg om, at det er meget vigtigt at kunne være selvhjulpen. At have en familie og gode venner, naboer og mennesker i et netværk, så alenehed og ensomhed ikke får overtaget.
Jeg tror godt jeg må lægge et billede af min smukke 90. årige på bloggen og prale lidt med hende.

Jeg tror godt jeg må lægge et billede af “min” smukke 90. årige på bloggen og prale lidt med hende.


Og skønt jeg ikke er jubeloptimist, er det vigtigt at tænke på de gode ting en dag har budt på og sige tak for det.
Snot, hoste, træthed og sorg over at have mistet en meget smuk ørering på udflugten forsvandt som dug for solen, da jeg kom hjem og fandt et dejligt brev.
Livet er ikke det værste vi har.

Advertisements