Tags

, , , ,

Man bliver da glad, når man står foran dette skønne hus på Christianshavn. Her har i mere end 25. år ligget et galleri af den sjove slags.

Man bliver da glad, når man står foran dette skønne hus på Christianshavn. Her har i mere end 25. år ligget et galleri af den sjove slags.


Når en dag er god har den indeholdt frisk luft, motion, kultur af en slags, gerne historie, overraskelser og spontane oplevelser, godt selskab og meget gerne lækker mad og varm kaffe. Når det lykkes at sætte disse ting sammen, når jeg altid hjem med en følelse af at være rig, heldig og meget glad – på kanten af den følelse, som vi alle jagter: Lykke.
Søde, søde mennesker har jeg mødt. Galleriejere som blev glade for besøg. To skønne damer i vagt/bomhuset på Christianshavn, som ikke vidste alt det gode de ville fortælle en, fordi jeg åbnede døren til deres lille unikke sted. Her finder man vist iøvrigt Danmarks mindste toilet. Ikke beregnet til publikum, men i nødstilfælde må man gerne låne.
At snuse rundt i baggårdene og finde det ene yndige hus og den ene skønne gård efter den anden og lade drømmene stå i kø, er heller ikke værst. Dem er der jo ingen der kan tage fra os – altså drømmene.
I Hofteatret i aftes oplevede jeg et nyt projekt: “Den forvandlende fortælling”. En platform for personlige fortællinger, såvel som et kulturelt og socialt rum, med fokus på mødet mellem mennesker. Alt sammen etableret for at skabe en mere åben og autentisk dialog mennesker imellem. De siger blandt andet: “Opdaterer vi os på vores omverden på de sociale medier i stedet for at opleve den, kan det medføre, at vi mister nysgerrigheden på hinanden og muligheden for at mødes.”
Jeg synes næsten, jeg har praktiseret både min uendelig nysgerrighed, åbenhed og møde med mennesker i dag og det er herlige ting, der kommer ud af det.
I tilgift, under aftenens forestilling, oplevede jeg for første gang Annika Aakjær. Det håber jeg ikke bliver sidste gang. Hun er skøn, lun og underfundig. Der er lidt Hausgaard over hende, men de er jo også begge fra Nord Jylland.
Og så nærmer jeg mig min gamle drøm om at blive ejer af et billede malet af Walther Schaldemose. Det kan ikke vare længe før jeg skal gøre noget ved det. Det har allerede været udsat i mindst 3 år. Hm! Hvorfor udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag.
Jeg har fået en ny veninde i smarte strømper og bar r.., men den er pæn.

Jeg har fået en ny veninde i smarte strømper og bar r.., men den er pæn.

Advertisements