Tags

, , , , ,

Så fik jeg snakket lidt med gamle farmor og pyntet op til jul. Synes hun ligger lidt ensom og forladt.

Så fik jeg snakket lidt med gamle farmor og pyntet op til jul. Synes hun ligger lidt ensom og forladt.


Der er meget der skal nås i december og i dag blev det tid til at besøge kirkegården og hilse lidt på de døde. Pynte lidt og sige undskyld for, at gamle farmor ligger der helt alene og jeg er flyttet fra byen.
Hvorfor tror I jeg vil brændes og have min urne stående hos ungerne på skift? Jeg gider ikke være alene og jeg vil med dem ud at rejse. Hvis de glemmer mig på et hotel ude i den store verden, håber jeg stuepigen vil strø mig et pænt sted og ikke bare stille mig ned i kælderen for glemte sager.
Kunst eller rettere brugskunst blev også klaret. Leif Sylvester har malet på rigtige Margrethe skåle. Fed ide til gaver, måske forærer jeg også mig selv en. Som det vides fra tidligere indlæg på bloggen, ender det altid med at jeg forelsker mig i skåle. Bilder mig ind at rummeligheden og blødheden i formen, har noget med mig at gøre. Hvem ved, hvad det er der tiltrækker en?
På cykelturen blev der tid til et visit hos min syerske eller snarere designer. Der skulle dog ikke designes noget i dag, skønt det er fristende, for hun er så dygtig og dejlig.
Et øjeblik gik tankerne til mit barndomshjem som havde besøg af en syerske to gange om året. Hun boede hos os, jeg aner ikke den dag i dag, hvor hun sov, vi havde jo ingen ekstra senge. HM! Så sad hun der i stuen hele dagen – måske en uge – og syede en sommerkjole til pigerne og et par korte bukser til drengene. Om vinteren en vinterkjole til pigerne og lange bukser til drengene. Var der overskud i kassen fik mor også en kjole. Det skete ikke hvert år, men den gamle kunne alt afhængig af moden lægges op eller ned eller pyntes med en blomst på brystet. Mathilde hed syersken og var pebermø.
At suse så meget rundt på cykel gør det ekstra dejligt, at falde om i sofaen med en god bog og sin egen kaffe. Så føles både frokosten og hvilen ligesom fortjent og det er rart, at gøre sig fortjent til noget. Synes jeg.
Og så har jeg pludselig selv fået et stort ønske til jul. Shel Silversteins sang om The Unicorn. Har lige hørt to gamle udgaver på You Tupe og det kommer sig af, at jeg har fået den skønneste enhjørning af en god veninde. Den er så fin og smuk og vil altid være forbundet med hende.
Faktisk elsker jeg også selv, at give gaver og jeg holder også rigtig meget af at få gaver – hvis de er kærlig ment. Det skal være overraskelser. Ikke noget med bytte, bytte købmand.
At give glæde, anerkendelse og kærlighedsgaver er også en slags lykke.

Advertisements