Tags

, , , , , ,

Tillykke smukke datter. det er ikke til at se, at du bliver et år ældre. Molly synes det er spas og kan ikke sidde stille.

Tillykke smukke datter. det er ikke til at se, at du bliver et år ældre. Molly synes det er spas og kan ikke sidde stille.


Godmorgen! Alle står op i et stille håb om et fredeligt og roligt morgenbord til fødselaren. Molly mener også det er hendes fødselsdag og skal have pakker som sin mor. Oh! Ve! og klage! Mormor var dum nok til at udlevere en smuk prinsessekjole med ønske om, at den skal på juleaften. Men det kan små piger ikke forstå og stor gråd, da hun ikke må spadsere i børnehave i den. Tårerne trillede da børnehavetøjet kom på og med små hikselyde tog hun afsted og mormors hjerte blødte.
Nu sover den lille fe, medens jeg babysitter og de voksne får et par timer for sig selv til at markere dagen.
Vejret har været meget dejligt. Og jeg blev inviteret med på stranden – så dejligt.
Medens huset herre trænede, kunne Emma og jeg gå tur og nyde stranden og havet.
Den fineste lille bugt med klipper, sol og nyfriseret sand, som vi havde næsten for os selv.

Den fineste lille bugt med klipper, sol og nyfriseret sand, som vi havde næsten for os selv.


Men først endnu en tåbelig spansk oplevelse på posthuset. Skønt vi ankom næsten i det øjeblik posthuset åbnede var køen til de to åbne kasser lang. Midt i ekspeditionen erklæderede den ene skrankepave, at han ville gå for at hente sig noget vand. Trods højlydte protester fra de ventende, skred idioten ud af døren og kom igen 25. min. senere med sin flaske vand og genoptog ekspeditionen. Hernede kender man ikke ordet service, venlighed, imødekommenhed, hjælpsomhed eller ordentlig vejledning. Får man et hysterisk anfald over uforskammethederne, bliver magtfordrejning og skrankepaveri blot endnu værre.
Jeg ville ikke kunne klare, at overleve her. Mit mavesår gnaver allerede på familiens vegne. Det er et fuldtidsjob, at skaffe sig blanketter med sejl og stempler og underskrifter – meget lidt er digitaliseret.
I den atmosfære forstår man godt korruption trives. Skammeligt. Håber det nye parti hernede kan ændre lidt på tingene, det trænges.
Fik til sidst fat i nogle frimærker, men ikke alle dem jeg skulle bruge. Tobaksmanden ville ikke sælge mig alle dem han havde. Det er åbenbart heller ikke så nemt for ham at skaffe frimærker, på trods af at det er det eneste sted, man kan købe dem.
Sådan er spansk dagligdag.

Advertisements