Tags

, , ,

Molly har vist ikke leget med ler før. Hun spurgte undrende om det var ler eller lort, vi skulle lave dekorationer af.

Molly har vist ikke leget med ler før. Hun spurgte undrende om det var ler eller lort, vi skulle lave dekorationer af.


3. søndag i advent er traditionen her i huset, at man finder de gaver nissen har lagt udenfor døren, som tak for risengrøden aftenen i forvejen. I skyndingen tog den morgentrætte mor fejl og troede det var sidste søndag i advent og barnet fik flere gaver en beregnet. Nu må der findes på lidt ekstra til den sidste søndag.
Mormor fik det smukkeste og lækreste silke og hørtørklæde med sommerfugle. Så fint et tørklæde har jeg vist ikke ejet før.
Forældrene fik fri til at træne og gå tur på stranden, medens Molly og mormor lavede juledekorationer. Som sagt havde Molly ikke før arbejdet med ler og var ikke helt sikker på, at det ikke var en slags lort. Hun skulle lige forsikres om, at det var ok, at rode med og så havde hun det skønt i et par timer.
Nu ligger hun og sludre i sin seng og taler højt med sig selv. Det er sjovt og dejligt, at være vidne til de stunder hvor hun virkelig har det herligt og er glad.
Desværre drillede regnen os på eftermiddagens tur til Malaga for at se den smukke belysning i gågaden. Imidlertid bragte det os ind på en rigtig god spansk restauration, hvor vi fik dejlige antipasta og gode hjemmepressede grøntsagsjuice.
Klokken ca. syv blev lysene tændt og det var værd at vente på. Der er virkelig gjort noget ud af det i den fine hovedgade. Det er som at gå i en stor katedral.
Et lyshav.

Et lyshav.


Regnen tog til og der var ikke andet at gøre end at tage hjem, men det var også blevet sengetid for småpiger og de voksne trængte også til at hvile sig.

Advertisements