Tags

, , , ,

I København, kan vi også pynte til jul. Festligt på en aften-gå-vandring.

I København, kan vi også pynte til jul. Festligt på en aften-gå-vandring.


Nattøjet hænger på radiatoren og lavendelpuden ligger i ovnen. Der skal noget til at tø, den frysende og trætte krop op i aften. Ondt i ryggen og en fornemmelse for influenza, hvilket bestemt ikke kan passe, da jeg jo lige har været der.
Det må være overtræthed og et spørgsmål om, at jeg har lavet en fejlvurdering. Har pakket sønnikes lejlighed sammen i dag og trængte så meget til frisk luft, at jeg alligevel besluttede at følges med vandregruppen på en byrundtur i det julepyntede København. Det var skam fint at få både luft og motioneret, men i toget på vej hjem, kunne jeg godt mærke, at jeg er slidt i dag.
Det skal blive himmelsk, at gå til køjs i en varm seng med alle de aviser, der ligger og venter på mig. Problemet er naturligvis, at jeg så må stå op igen for at vaske de sorte avisfingre inden jeg skal sove. Verden er da også fyldt med udfordringer.
Det går i den grad op for mig, at julen er lige om hjørnet og der er ting og sager der inden skal ordnes, hold da nu op – her er ikke plads til sygdom og slendrian.
Og det er en farlig hyggelig tid. Julekortene strømmer ind ad døren fra nær og fjern. Jeg holder utrolig meget af det. Det er så skønt, at blive opdateret og få de mange varme hilsner og tanker fra Australien, USA, England, Jylland, Sjælland, Norge og Færøerne. Tænk, at vide at jeg er en del af et netværk, hvor man passer så meget på hinanden, at hvis vi mødtes i morgen, ville det føles som om vi lige havde været sammen for få dage siden. Og så er det for manges vedkommende over et år siden, vi sidst var face to face.
Den form for rigdom, kan ikke påskønnes nok. Atter engang føler jeg mig som en lykkens pamfilius.
I år har jeg for resten tænkt mig, at skrive en ønskeseddel til mig selv. Måske køber Ilse så en gave til mig og lægger under træet. Ja, jeg kunne jo også pakke det fine tørklæde jeg fik i Spanien ind igen. Det kan sagtens tåle at blive pakket ud et par gange. Man må være hitte på som, når man bliver single op i årene. Over 18 ingen gaver. Det er da en anelse kedeligt, kun økonomisk.
Og her hjælper det ikke at anføre, at jo ældre man bliver jo mere barnlig, kan man i visse stunder også være. Smiler.

Reklamer