Tags

, , , , , ,

Besøg på Mosede Fort. Et fint lille museum med indbygget spadseretur ved stranden.

Besøg på Mosede Fort. Et fint lille museum med indbygget spadseretur ved stranden.


Da 1. verdenskrig brød ud i sommeren 1914, mente de fleste, at det ville blive en kortvarig krig, og soldaterne ville være hjemme inden løvfald. Sådan gik det som bekendt ikke, og soldaterne måtte fejre julen 1914 i skyttegravene.
For en kort stund stoppede krigen flere steder på Vestfronten, da granaterne tav, og “Glade jul, dejlige jul” lød på soldaternes egne sprog fra skyttegravene. Engelske, franske og tyske soldater fejrede julen ved at udveksle “gaver” med fjenden og spille fodbold midt i ingenmandsland. Næste dag gik krigen videre med død og ødelæggelse.
I de danske skyttegrave fra Mosede Fort til Roskilde fjord var der ingen blodige kampe. Men livet på egnen på den tid kender de færreste. Derfor kan jeg anbefale et besøg på Mosede Fort, som er nænsomt restaureret og hvor udstillingen er meget spændende og godt lavet.
Et kig ned af den lange gang i fortets midte.

Et kig ned af den lange gang i fortets midte.


Her fik jeg ny viden i dag og efterfølgende plads til en lang og dejlig tur langs stranden. Lige præcis så godt timet, at regnen først begyndte, da vi satte os ind i bilen igen.
Solen var bleg, men dog fremme og vi nød godt af det gode lys og den friske luft og ikke mindst motionen i det tunge sand.

Solen var bleg, men dog fremme og vi nød godt af det gode lys og den friske luft og ikke mindst motionen i det tunge sand.


Fortet har åbent den 29-30. december fra 11-15 og der er rundvisning hver halve time. En udmærket anledning til lidt frisk luft i juledagene.
Således blev årets korteste dag brugt godt og lysere tider vinker forud.

Advertisements