Tags

, , , , ,

På gåben fra Gudhjem til Kunstmuset i Rø.

På gåben fra Gudhjem til Kunstmuset i Rø.

I dag skulle jeg rejse hjem fra den øde ø, eller den ihvertfald meget mennesketomme ø, i 18 sekundmeter eller i storm.
Jeg har aldrig før oplevet at kaptajnen før afgang bad folk om at sætte sig og blive siddende, samt tænde et skilt, der indirekte bad os om at spænde de ikke eksisterende sikkerhedsbælter.
Jeg har aldrig været søstærk og frygtede det værste. Men iført nogle særlige armbånd og en søsygepille, klarede jeg turen med lukkede øjne og uden et eneste piv.
Da folk omkring mig begyndte at kaste op og den sure stank af opkast bredte sig, flyttede jeg skyndsomt til et sted, hvor jeg ikke lige var tæt på de stakler, der måtte overgive sig til den lede søsyge.
Små børn græd af skræk og fordi de ikke forstod deres ubehag, eller fordi forældrene selv var så syge, at de ikke rigtig kunne fungere. Personalet var flinke til at overtage nogle af babyerne og fjerne fyldte poser – det var en ordentlig gyngetur.
Nu er jeg så tilbage igen i det nye år 2015 og store øjeblikke venter om hvert eneste hjørne – Ricard M.DeVos.
Hver dag er det blevet til lange ture i naturen og flere aftner til den smukkeste solnedgang.

Snogebæk set fra det lille sommerhus som dannede rammen om mit nytår.

Snogebæk set fra det lille sommerhus som dannede rammen om mit nytår.

Der er blevet læst tykke bøger og mindre tykke bøger. Spillet, spist og snakket. På ingen måde er der flyttet noget, men kroppen og sjælen har haft fred og ro til at lade op og indstille sig på et nyt år.
Jeg have energi nok ved hjemkomsten til at suse i vaskekælderen og få ordnet alt det snavsede tøj. Nu skal træningstasken pakkes og morgendagen indledes med det bestemte nytårsforsæt, at der igen skal styr på træningen.
Omkring mig er der stille og mørkt. Det er som om menneskene hviler sig efter aftenen og natten i går. Også de samler kræfter til en ny begyndelse. Eller måske ser de Arvingerne?
En enkelt raket viser sig på himlen og spredte knald fra ubrugt nytårsfyrværkeri forstyrrer freden. Så dør det ud og her er igen stille.

Omgivet af vand på alle sider.

Omgivet af vand på alle sider.

Reklamer