Tags

, , , , , , ,

Hej du! Hvad står du og tænker på? Nå, nej det har du allerede glemt.

Hej du! Hvad står du og tænker på? Nå, nej det har du allerede glemt.


Det sku` være så moderne at leve i nuet. Jeg har i flere år undret mig over det, men det skulle være rigtig godt, hvis man ku`. Jeg har undervejs tænkt, at det ville jeg da gerne træne, når det nu skulle være så godt og jeg forstår naturligvis til fulde, at det ikke udelukkende kan være sundt, at leve i fortiden og på minderne og på den anden side heller ikke fantasere sig til alt mulig i fremtiden og udelukkende leve på sine drømme og håb.
Temmelig svært det hele.
Heldigvis hørte jeg en filosof i radioen i dag, der skød den der med at leve i nuet i sænk. Hvis vi udelukker fortiden og fremtiden, bliver vi ligesom dyrene. De husker ikke deres opvækst og har ikke mange drømme og forventninger til fremtiden. Det er nok godt for dem. Men det er ikke godt for os mennesker. Hvis vi ikke husker i går, for et år siden og langt tilbage, hvordan skal vi så rette på nogle ting. Så at sige opføre os som moralske mennesker? Hvis vi ikke kan planlægge og have ønsker om, at forbedre os selv og samfundet, hvordan skal vi så udvikle os?
Når jeg husker tilbage til min ungdom, har jeg været meget idealistisk. Det har i mange år været op ad bakke, at have den indgravering og vi idealister går fortsat en kold tid i møde. Imidlertid er der mere end nogensinde brug for, at vi holder fanen eller faklen højt og passer på menneskerettighederne, solidaritet og husker at der om vor klode går et blodrødt bånd til alle dem, der lider af undertrykkelse, fattigdom, krig og fornedrelse.
Når det bliver for svært og for koldt i denne tid at være idealist, forsøger jeg at undgå, at blive pessimist også skønt jeg frygter, at 2015 vil betyde flere bank til venstrefløjen, klimaet og retssikkerheden.
I hvert fald nægter jeg at blive ligeglad med politik, klimaforandringer, fremmede, overvågning og meget mere. Og det på trods af, at jeg sagtens ville kunne dyrke mine egne næreværdier og nærmeste familie. Jeg dør jo ikke af klimaforandringerne, fedme, for meget rødvin og tungsind. Jeg hører til den generation, der nok skal få røven over stregen. Netop derfor har vi en forbistret pligt til at huske på at samfundet har været bedre, at forskellen på rig og fattig har været mindre, at der var noget der hed faglighed og fordybelse, at vi kunne vores håndværk og var stolte af det. Og vi skal fastholde vores drøm og håb om, at verden vil blive et bedre sted at være i fremtiden.

Reklamer