Tags

, , , , , , ,

Et billede af et billede: Sommerfugl på et nybadet Venusbjerg.

Et billede af et billede: Sommerfugl på et nybadet Venusbjerg.


Med sommerfugle i maven og gele i knæene kan jeg næsten ikke vente med at fortælle om dagens dejligste oplevelse.
Med al min vintergrå, indvendige kedelighed, drog jeg i eftermiddag afsted til Galerie Knud Grothe I Charlottenlund, for endelig at anskaffe mig Ole Lindboes skønne bog om Kolonihavemaleren Walther Schaldemose.
Og tænk engang hele galleriet var prydet af Esben Hanefelt Kristensens billeder. Mange. Store og små – jeg er vild med de billeder og kunne stå og glo på dem i timevis, indtil det pinlige. Det blev bare ikke i dag. Jeg for genert ud af galleriet uden endog, at få taget mig sammen til at spørge om jeg måtte fotografere et af mine yndlingsmotiver med en Unicorn.
Hvorfor nu det?
Jo først fandt den venlige og smilende galleriejer bogen til mig. Jeg var fristet til at købe endnu et par ønskebøger, men det satte de få pengesedler jeg havde i pungen et punktum for. Tilfreds med endelig at eje bogen gik jeg nu rundt og kiggede på de skønne billeder og blev mere og mere glad bag øjnene. Det var som at få sendt kraftige solstråler lige i hjernen, som straks var med på de mange eventyr og landskaber, der viste sig rundt omkring.
Så stod han der med sit smarte halstørklæde og talte til mig. Og skønt jeg var iklædt mine tykke sorte overtræksbukser og dynejakke og lignede en oppustelig Micheleng kvinde, var hans røntgenblik i stand til at skrælle tøjet af og med overbevisning i stemmen gøre mig klart, at jeg var en skøn kvinde. Det er da godt nok længe siden jeg har mødt en dansk forfører. Strålede jeg ikke over billederne, gjorde jeg det i hans bemærkninger. Jeg fortalte ham, at jeg for mange år siden – tror det er 25 år – opdagede Esben på en vinetikette. Så udbrød han: “Vil du gerne have sådan en flaske?” Jeg må have set lidt dum ud, men:”Jo tak”. Han sprang i kælderen og kom op med en flaske – ikke 25 år gammel – og forærede mig.
Nu blev jeg genert, rørt og forfærdelig glad. Han fik et stort knus og jeg skyndte mig ud af galleriet, fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Håber ikke han fortrød sin venlighed.
For mig bliver det en af de dage, jeg kan gemme på som et glad minde, så pyt med at pensionen ikke strækker til at købe et af de fantastiske billeder med hjem i dag.
Lige nu kunne jeg råbe, ligesom Freddy Flintstone: “Ja ba da ba du”.

Reklamer