Tags

, , , ,

Lyngbysø i lørdagssol

Lyngbysø i lørdagssol


Tidlig lørdag morgen afsted for at deltage i Corners fernisering på Sofieholm. Solen var fremme og vejret var dejligt at skridte Lyngbysø af i. SÅ kunne jeg på vejen gå og mindes to rigtig dejlige oplevelser der. Den ene hvor vi skubbede min svigermor søen rundt i rullestol og spiste medbragt mad ved bredden af søen en sommerdag. Hun havde som gangbesværet og dårligt seende ikke været luftet i lang tid og det var rørende, at se hendes glæde over at komme ud og få stimuleret sanserne. Vinden på kinderne. Sol og udsyn i øjnene. Fuglekvidder til ørene, dejlig frokost og omsorg.
En anden gang jeg mindes var en fødselsdag, der blev fejret med mad på et tæppe. Glade børn og dejligt vejr.
Hyggeligt at gå og mindes gode oplevelser i solen med den dejlige udsigt over søen.
Ved indgangen til Corner mødte jeg en kær bekendt Elisabeth Bergsøe, som i mange år har malet unikke billeder. Hendes kunstværker bliver ikke verdensberømte (siger hun) og det er en skam, at hun får så lidt anerkendelse. Det blev jeg især enig med mig selv om efter en tur rundt i udstillingen.
Der var en udstiller jeg på en skala fra 1-10 ville give 5 for indholdet. Men ved I hvad, jeg synes det er en gang overfladisk makværk det meste af det. Er overfladiskhed, manglende håndværk og markedskræfter de mest indflydelsesrige parametre i dagens kunst? Hvor bliver unik kunnen – det som vi andre kalder faglighed af? For slet ikke at tale om nye ideer. Jeg fandt ikke noget nyt, der fik mig op af stolen.
Trist. Hvis ikke det var for Elisabeths billeder, der helt sikker ligger nær de 10, når det gælder god gammeldags malermåde og faglig kunnen, havde turen været spildt. I hendes billeder ses det, at der har været knoklet med lærred og farver. Kælet for detaljen i timevis. Faktisk tør jeg slet ikke tænke på, hvor mange timer, der ligger bag de to smukke billeder, der hænger i trappeopgangen til 1. sal.
Det morsomme og vanskelige billede der hænger netop som man slår døren op, ser folk næsten ikke. Og hvis de ser det, vil de næppe sætte sig ind i hvilket uroligt arbejde, der ligger bag. Måske tror de det er et fotografi – hvad ved jeg. Og dog er det både stramt i kompositionen, dekorativt, aktuelt og atypisk spændende.
Hun fortjener bedre.

Reklamer