Tags

, , , , , , ,

Ole sad på en knold og længtes

Ole sad på en knold og længtes


Har jeg virkelig givet min højskolesangbog væk? Og hvor er min salmebog i hvidt omslag med præstens ord til mig i anledning af konfirmationen? Og den Røde sangbog og alle sanghæfterne med de festlige sange fra turen til Cuba i 1974 og 1975?
Sådan kan det gå når man flytter til noget mindre og skal rydde op for at få plads til det hele. Ærgerligt, for jeg ville have brugt den nu til at få styr på teksten til Ole sad på en knold og skuede længselsfuldt ud over havet. Hvad han lægtes efter ved jeg jo ikke præcis, men jeg har altid holdt af den stemning og identificeret mig med hans udlængsel.
Jeg ved heller ikke præcis, hvad jeg længes efter i disse dage. Længes jeg frem mod noget eller tilbage mod noget? Længes jeg efter en følelse og stemning eller noget konkret – en oplevelse af en eller anden slags? Et samvær, en social relation? Jeg ved det ikke.
Det er bare lige som om, der skal ske noget, en forandring, et vejrskifte – måske er det bare foråret jeg længes efter. At dagen får flere lyse timer. At solen vil skinne noget mere. At erantis, vintergækker og krokus vil stikke deres yndige blomsterhoveder frem. At træerne vil stå med en sky at lysende grønt omkring sig, før de endelig springer ud. At jeg ikke skal have tykt tøj og store støvler på, når jeg går ud.
Jeg længes efter at være let som en vind, at kunne løbe stærkt. Jeg længes efter at le og være grundglad. Det er så svært, nu hvor bekymringerne over nye hadske angreb mennesker imellem florerer. Jeg længes efter at kunne handle og forandre noget til det bedre og ikke konstant bliver overmandet af afmagt.
Når jeg som i dag går 20 km, bliver jeg glad for at jeg kan. At kroppen fungerer, at fødderne flytter sig, men flytter det noget? Når jeg i aften har danset tango i 1½ time føler jeg mig glad. Glad over, at jeg er istand til at lære noget nyt. Jeg nyder musikken og dansen. Men fører det til forandring? Og skal det det?
Jeg har en længsel i mig, et stort behov for at samtale med kloge folk. Måske skulle jeg invitere til en Samtalemiddag. Vi kunne snakke om længsel, splittelse, samvittighed, moral, ytringsfrihed, afmagt, skam, skyld, fornuft – alt muligt.
Jeg har altid gerne villet lægge hus til at holde salon. I 20èrne og 30èrne holdt man salon, hvor man var fælles om musik og sang. Vores tid kræver måske samtalesaloner?

Reklamer