Tags

, , , , ,

Det er ikke en af de smukke solnedgange eller opgange ved Sydpolen. Men denne her er også fantastisk.

Det er ikke en af de smukke solnedgange eller opgange ved Sydpolen. Men denne her er også fantastisk.


Verner Jensen viste i dag billeder og talte medrivende om sin rejse til Antarktis med et russisk ishavsskib. Jeg ville gerne hilse på pingviner, sæler og søelefanter. Kigge på hvaler der slår advarende i havet med deres store hale og blive betaget af hvor store fuglene kan være. Men, men når man ved at man skal passere verdens farligste havbælte, uden garanti for at tågen ikke lægger sig over polen. At rasende storme forhindrer en i at gå i land og sender en i favnen på søsygen. Nej! Det er nok desværre ikke en rejse for mig.
På den anden side, når man ser en 80.årig dårligt gående dansk læge fejre sin fødselsdag i det flotteste lys på bredden af en gold kyst med kridhvide isbjerge bag sig, så……
Eller møder en over 80 årig norsk mand med krykker gennemfører turen med et stort smil, hvad holder mig så tilbage?
Til gengæld var det forfærdelig sørgeligt, at høre om en mand, som ville besøge 100 lande før han døde. Heriblandt Antarktis. Desværre fik han en hjerneblødning og kan nu ikke huske et eneste sted han har været.
Jeg ville nok danse tango i Buenos Aires på vejen ned til Ildlandet først, for at være sikker på, at få den oplevelse med.
Disse udmærkede foredrag hører jeg i Ældresagens Lokalforening og imponeres hver gang over et stort fremmøde – op til 87-90, hver gang. Naturligvis flest kvinder langt op i årene. I dag var min sidemand en kvinde på 87, som endnu boede i eget hus og selv ordnede sin have. Desværre fyldte det, at hendes familie og venner efterhånden er døde og hun føler sig mere og mere alene.
Jeg hører tilsyneladende til de absolut yngste og bliver hver gang spurgt ved min ankomst, om jeg er foredragsholderen. Meget smigrende, synes jeg.
Det smarte ved disse torsdagsforedrag er, at kulturhuset, hvor det holdes ligger ved siden af et plejehjem. Så de der ikke kan eller orker at gå hjem og lave mad, kan for kr. 45,00 spise middag i plejehjemmets spisesal efter forestillingen.
Der serveres kaffe og rundstykker med smør. Og det er morsomt at se, at de gamle damer finder hjemmelavet syltetøj og osteskiver frem og pynter deres rundstykke med. Det er gamle frivillige som står for kaffen og de kender alle. Også dem der ikke kan spise rundstykker og skal have en “blød bolde”.
Kig dig omkring i lokalområdet. Der kan være rigtig mange ting, at gå op i og brænde for – især hvis man er lidt alene.

Reklamer