Tags

, , , ,

Ret ryggen, sæt klodserne ovenpå hinanden. Vip bækkenet, træk vejret ved at udvide brystkassen.

Ret ryggen, sæt klodserne ovenpå hinanden. Vip bækkenet, træk vejret ved at udvide brystkassen.


Ret ryggen. Sæt klodserne ovenpå hinanden. Vip bækkenet. Bøj lidt forover. Træk vejret så du mærker du udvider brystkassen. Sæt hælen i gulvet først, så tåen og sæt fra. Lange skridt – svæv over gulvet.
Og naturligvis i takt til musikken og ikke i blød positur.Lad dig føre – altså! Nu Begynder det at blive lidt svært. Der bliver øvet og lært. tegnet kridtstreger på gulvet. Danselæren griber ind og retter og danser med en, for at give den rigtige fornemmelse. Danselærerinden ditto. Heldigvis kan vi grine og skønt vi i vores voksne alder, er lidt generte over ikke at gøre det rigtigt. Det er sjovt. Og det er dejligt at lærer noget nyt.
Jeg kan ikke lade være med at se hele dommerpanelet fra Vild Med Dans, sidde og glo på vores fødder. De ville lynhurtig afsløre, hvis fodstillingen ikke var korrekt.
Jeg nyder at have elevrolle. At tænke sig, at vi stadig kan og gerne vil lære. Det er dejligt. Samtidig falder snakken på, hvor længe vi kan blive ved med den slags.
Endnu kan jeg slet ikke forestille mig alle de fysiske skavanker og handicaps som alderdommen kan betyde for hver og en af os. Det er ligesom umuligt at se sig selv ind i fremtiden. Og det skønt jeg kender en del gode og dygtige mennesker oppe i årene, som desværre har fået deres muligheder indskrænket og af og til skal leve med en rigtig træls hverdag.
Vi ved det, men tier og forbliver fremmedgjorte.
Hvornår er det passende, at man forbereder sig på livet afslutning. Vi er konstant omgivet af død på løbesedler, som underholdning, som nyheder, men for hver enkelt af os er vores egen alderdom og død noget helt andet. Det passer så dårligt ind i vores aktive seniorliv.
Mennesker har en udløbsdato. Hvordan kommer vi dertil på en god måde? Hvad afgør hvornår vi begynder nedtællingen? Og når vi frem forberedt – kan vi det?
Kan vi tænke positivt og se fordelen ved forløbet? F.eks. glæde sig over at man aldrig behøver at gå til tandlæge mere eller gynækolog. Være totalt ligeglad med om renten går op eller ned. Og hvilke løgnagtige politikere der vinder det næste valg.
På en måde fornægter jeg stadig at blive gammel og svækket og lever som hvis fanden selv var i hælene på mig, i et forsøg på at lærer nye ting, opleve nye steder, skabe nye relationer og så er det hele måske i grunden spildt for døden indebærer jo at det hele forsvinder.
Underlig tanke.

Reklamer