Tags

, , , , ,

Dejlig, dejlig børneudstilling på Ordrupgård i tilknytning til den aktuelle udstilling om Carl Larsson og frue.

Dejlig, dejlig børneudstilling på Ordrupgård i tilknytning til den aktuelle udstilling om Carl Larsson og frue.


Heldigvis gik jeg glip af en billet til en aften med Billy Cross. Hvorfor siger jeg nu det, når jeg faktisk er vild med ham og hans musik. “Jo, såmænd!” Jeg opdagede, at jeg var træt helt ind til knoglerne og glædede mig vildt til en helt stille aften med stegt perlehøne og et glas rødvin.
Drama, jeg kunne næsten ikke få proppen af flasken. Det er ikke noget at grine af. Hvis jeg bliver svagere i hænder og arme, vil det være en streg i regningen for en gammel dame, der skal sidde der og glo på sin uåbnede rødvinsflaske fredag og lørdag aften. Måske den eneste fornøjelse der er tilbage. Det dur altså ikke.
Så må hjemmehjælpen komme forbi og åbne rødvin og springe putteriet over.
Nå! Det lykkedes til sidst og efter et glas sidder jeg nu her svimmel og tung i bagen. Det skal blive dejligt at se dyner.
Men først vil jeg lige fortælle, at jeg har brugt flere timer på Ordrupgård på at se den bedste Carl Larsson udstilling, som jeg endnu har set. Og jeg tænkte meget over, hvorfor Carl,hans hustru og syv børn har fået så meget indflydelse på alle vi moderne menneskers ønsker om, at ligne dem og bo som dem. Hvad var deres særlige stil.
Egentlig tror jeg, at det der er så smittende, er deres egen helt private fingeraftryk på deres hjem og ikke nødvendigvis en særlig stil. Hjemmet emmer af dem og deres liv og når man får sat sit hjem sammen, så det afspejler, det man holder af, så giver det mening og bliver rart. Naturligvis er det også noget med lyset, blomsterne og den lette stil, der gør noget ved en. Og de glade børn. Carl Larsson virker som en mand, der holdt af sin kone og sine børn og værdsatte dem. Det ser ud til at være gensidigt. Mon ikke det er noget af forklaringen.
Sådan drømte jeg i mange år om, at vores svenske ødegård skulle blive en ramme om et lykkeligt levet liv. Det var den for så vidt også i mange år, den blev bare aldrig præget i formen på grund af gamle spøgelser, som endnu bestemte dens udseende.
Skynd jer. Udstillingen slutter den 8. februar og den er værd at bruge tid på.

Reklamer