Tags

, , , , , ,

Kaffeslabberas med en yndig og klog pige.

Kaffeslabberas med en yndig og klog pige.


På Kaffesalonen mødte jeg en dejlig pige i formiddags. Vi blev opdateret og man skulle ikke tro, et var mange måneder siden vi sidst har sludret sammen. Seje hende. Veluddannet og myre flittig, men italiensk og kan ikke få arbejde hjemme i sit eget land. Hun gør som ung italiener og mange unge spaniere det, at de tager både 2 og 3 højere uddannelser på universitet for at være blandt de få procent som får foden indenfor. Hvem er det der siger vi skal behandle børn og unge som det helt nødvendige råstof, der skal føre vores verden videre. Det er rystende hvorledes børn og unge over hele verden behandles, ikke underligt, at mange mister troen på fremtiden.
Dernæst gik turen til Topas`s rejsemesse i Politikkens hus. Jeg ville høre om vandreture i Skotland og se billeder. Hold da op hvor det ser dejligt ud. Selv mitterne og regnvejret kan ikke afholde mig fra at tage af sted. SNART!
Og nu sidder jeg her og skal skrive min blog. Det er efterhånden svært at finde tastaturet for papir. Brochurer, masser af nyttige oplysninger om alt muligt. Telefonnumre og visitkort, der ikke må blive væk. Artikler om gode ture og andre spændende sager. Påmindelser om kommende foredrag, udstillinger og teaterstykker, som skal huskes.
Hvordan skal jeg dog arkivere det? Der ligger lige så meget på køkkenbordet. Spisebordet og sofabordet. Bunkerne flyttes rundt. Bladres igennem og lagt tilbage for ikke at gå i glemmebogen. Nu er sofaen også ved at blive indtaget. Det må stoppe et sted, men hvor?
Hvis jeg samler det og gemmer det væk, glemmer jeg måske noget.
Tidligere havde jeg en “oplevelsesæske”, men den er nu fyldt med billetter til kommende og aftalte arrangementer. Hvad med dem, der kun er på måske-planet?
Luxusproblem. Det er det, men det kunne være sjovt med en genial løsning. På samme måde går jeg rundt og funderer på, hvad alle min postkort skal bruges til?
Jeg kunne jo også smide det hele ud og begynde forfra. Måske vil jeg ikke savne det et sekund når først det er ude af øje, er det måske også ude af sind.

Advertisements