Tags

, , , ,

To ting går over i historien i dag. Kagerne og Podemos som vælter frem.

To ting går over i historien i dag. Kagerne og Podemos som vælter frem.


Ind imellem kagerne som er en konditor værdig – det ville jeg ikke have troet, at min datter og svigersøn havde begivet sig ud i- hjemmebagte bunde, chokoladesmørcreme, blåbær og bananer, betrukket med marcipan og pyntet efter alle kunstens regler. Uhm! siger jeg bare.
Der blev også tid til avisen og glæden over at Podemos har stor fremgang hernede. 23,9% af stemmerne spår man. Det er 1,7% mere end PSOE og kun 3,4% bag efter PP. Jeg tror ikke det stopper her. Forleden samlede de mellem 100.000-300.000 til en demonstration i Madrid skriver den lokale avis. Avisen skriver endvidere, at der var repræsentanter fra alle hjørner af Spanien og mindst 260 busser fyldt med spaniere, som boede hos mennesker der frivilligt stillede deres hjem/senge til rådighed.
Desuden lægges der vægt på, at der er tale om alle aldre – der er tændt et håb og beskeden til den siddende regeringen er, at tiden nu er rindet ud.
Det bliver spændende til november når valget efter al sandsynlighed finder sted til parlamentet.
Nu er der stille efter den store fest her. 12 børn i alderen 3 år op til 6 år har besøgt Molly og 10 voksne blev vi. Internationalt selskab. Hollændere, spaniere, svenskere, franskmænd og danskere. Der var gang i den, men ingen der tævede hinanden og kun en som blev lidt ked. Det var mest fordi festen fandt sted midt i hendes middagssøvn. Pigerne klædte sig ud i prinsessetøj og en to vupti, hoppede en af drengene også i et skørt og armbånd. Han ville ikke stå tilbage fra nogen og det var der ingen som syntes var spor mærkeligt.
Fødselsdagsbord.

Fødselsdagsbord.

Advertisements