Tags

, , , , ,

Det var svært at fotografere sommerfuglene i dag.

Det var svært at fotografere sommerfuglene i dag.


Det var svært at fotografere sommerfuglene i det store drivhus i dag. De var søgt op under loftet, hvor de slikkede solskin under glastaget. Molly fik tilbudt at holde en rigtig stor en, men takkede nej. I parken har de over 1000 forskellige sommerfugle fra Amerika, Syd Amerika, Australien og Afrika. Ingen fra Europa. Man samler selv æg ind og klækker nye. En sommerfugls liv er ca. 3 uger.
I “parken” er der også en lille kænguru og en stor skildpadde, samt en dam med en masse guldfisk. Ikke stort, men nok til at vi kunne tilbringe ikke mindre end 3 timer i varmen. Vi tøede nærmest op og udenfor var der varmt i solen en times tid.
Det er blæst op igen og det siges at bøgerne ved stranden er oppe på 3 meter.
På skift lægger vi os syge og er lidt blege om næbet. Det er fortsat varmest under dynen.
Verden bliver som vanlig meget lille når jeg er hjemmegående, men jeg nyder den lille unge og hendes forældre og ikke mindst hunden, som er en stor personlighed.
Dagens gode emne var den lækre kylling vi spiste til aften. Kød og fjerkræ herned er ganske lækkert og har en fantastisk smag. Det svinder ikke ved stegning og er ikke som i DK pumpet med vand. Desværre kan vi ikke anbefale frugt og grønt, medmindre vi finder de forretninger som sælger lokale varer og dermed ofte økologiske ting. Det der findes i supermarkederne er ikke ret godt. Til gengæld kan man af og til finde økologiske mandler og andre småting i handlen, så også her begynder økologien at titte frem.
Når jeg går ud med vinterhue og skijakke, tager Molly sin prinsessekrone på.

Når jeg går ud med vinterhue og skijakke, tager Molly sin prinsessekrone på.

Advertisements