Tags

, , , , ,

Lektor Louise Zeuthen holdt et kanon godt foredrag hos Information i morges.

Lektor Louise Zeuthen holdt et kanon godt foredrag hos Information i morges.

Under overskriften Litterære undersøgelser af kærlighed og ægteskab – fra Brøgger til Knausgaard, holdt Louise Zeuthen i morges foredrag hos Information. Hun tog udgangspunkt i Suzanne Brøggers Fri Os Fra Kærligheden fra 1973 og det var meget spændende, at høre hvorledes der i meget nutidig litteratur – som i Suzannes bog – finder en blanding af selvbiografi og fiktion og fakta sted, som er lige så aktuel i dag som for 40 år siden.
Reaktionen fra os læsere er ofte, at den slags litteratur i den grad får vores fordomme og egne behov for myter op i det røde felt. Og det endda på trods af, at vi selv dagligt skaber vores egen fortælling og vores egen fiktion af sandheden om os selv.
Vi er sikkert alle i gang med at skabe en myte om os selv.
Og jeg sad der og blev lidt glad over, at jeg ikke er en eneste der render rundt og er i tvivl om: Hvad meningen er med livet? For i “vores tid” finder vi ikke længere svarene i hverken religion eller filosofi. Og “Den Store Fortælling” om, at finde den eneste ene og leve lykkeligt til vi dør af det, er som sagt også manet i jorden. Det gør skilsmisse tallene og vores egne oplevelser så grundigt. I dag er det nærmest helt sært, hvis man møder et par, som har holdt sammen og tilsyneladende lever lykkeligt.
Dengang kvinderne blev økonomisk uafhængige og det blev socialt acceptabel at være alene med sine børn eller single i øvrigt, blev sidegevinsten, at vi hver især må finde vores mening med livet. Og det er helt vores eget ansvar at være eller blive lykkelige.
Det fjollede er, at rigtig mange alligevel drømmer om at ægteskabet eller et parforholdet skal vare. Måske burde vi holde op med at gå og fortælle den historie. Ikke mindst for børnenes skyld. “Hvis vi ikke fodrer børnene med Den Store Fortælling, bliver de måske ikke så ulykkelige ved skilsmissen”, pegede Louise på.
Så det er ikke spor mærkeligt, som Marie Grubbe gjorde, at spørge sig selv: “Hvem er jeg”? Er jeg mine 3 børns forskellige mødre? Er Jeg mine veninders bedste ven? Hvorledes præger deres forskellige syn på mig og deres forventninger til mig – mig? Er jeg mine forskellige partneres eks. kone eller kæreste.
Måske er vi bare blevet bedre til at leve på paradoksernes legeplads end vi var for 40-50 år siden? Der er altså for eksempel ikke nødvendigvis lighedstegn mellem lykkeilse og Ilse

Advertisements