Tags

, , , , ,

Hvad er det? En Minaret? Ved Svanemøllen Station.

Hvad er det? En Minaret?
Ved Svanemøllen Station.


Jeg ser konstant noget nyt. På vej hjem fra hudlægen på Østerbro ser jeg pludselig ved Svanemøllen Station noget der i den grad ligner en Minaret. Er det det? Hvorfor er den lukket inde og ligner noget vandværket har glemt?
På Afstand er den rigtig fin.
Skyndte mig hjem. Havde bestemt, at der skulle ryddes alvorligt op. I det mindste, som en begyndelse, på skrivebordet, men det går kun langsomt fremad. Hele tiden kommer der oversprings handlinger til. Jeg finder en tilmelding til en generalforsamling. Det må ordnes. Kræver lige lidt koordination. Finder en adresseliste og synes lige så godt jeg med det samme kan skrive et fødselsdagskort. Det skal jo for søren værre fremme om et par dage.
Opdager der ligger materiale til et møde i morgen. Der skal forberedelse til. Og ubs! Der ligger en regning. Men er det ikke også længe siden, jeg har gennemgået mit regnskab. Det bliver ordnet, men det tager tid.
Og der ligger et indbetalingskort til Syriens Børn. Dem må vi ikke glemme. Alle disse stakkels, stakkels børn. Det er utroligt vi kan lukke øjne og ører for dem og de rædsler, de skal gennemgå.
Og her. Jubi! et skønt foto har forputtet sig. Mon ikke det kan scannes og sendes videre til en, som jeg ved gerne vil eje det også.
Der, der ligger en analyse fra min diætist, som fortæller at min metabolice age er – hold nu fast – 50 år. Den strimmel skal helt bestemt gemmes. Helst et sted hvor jeg kan finde den igen, når jeg synes, at jeg er alt for gammel og træt. Og når jeg nu er ved det posen med brugte frimærker til Verdens Børn. Kan den ikke sendes nu?
Jeg fortaber mig i to billeder, der skal indrammes. Hvorfor har jeg ikke fået gjort det. Jeg kan lige så godt ringe til rammemanden med det samme. Og sådan bliver ved. Jeg havde ingen anelse om hvor tidskrævende sådan et par bunker papir kunne blive. Af og til forekommer det mig, at jeg kan holde en hel kontordame beskæftiget på fuld tid.
Det her deler jeg helt bestemt med mange.

Advertisements