Tags

, , , , , ,

Enig det er ikke en hund, men en kat.

Enig det er ikke en hund, men en kat.


For mere end 25 år siden fik jeg et chok og i den forbindelse en angst. En angst som når de forudsætninger der dengang var til stede opstår igen, er det nærmest som en betinget refleks. Jeg bliver enormt angst.
Som årene er gået, troede jeg, at jeg efterhånden havde fået lært at styre denne angst, men nej! Som en af Pavlovs hunde reagerer jeg omgående og i løbet af 24 timer, er jeg ude af stand til at styre. Jeg kan ikke længere tale fornuft med mig selv, er udenfor pædagogisk rækkevide og havner på bunden af den sorte, sorte angst. Kroppens alarmknapper blinker og alt andet er ude af fokus. Det er svært at befinde sig i min egen krop. Flugt findes ikke. Af og til spekulerer jeg på hvordan en totalt kortslutning vil se ud?
Når angsten driver over, er jeg så træt, at det nærmer sig udmattelse.
Skønt ikke alt kan forklares med barndommen, er jeg ret tilbøjelig til at tro, at min angst blev grundlagt i min tidlige barndom og jeg er istand til at sætte ord og billeder på oplevelser, der aldrig, aldrig fortoner sig. Angsten dengang havde noget at gøre med at miste og blive forladt.
Som ung måtte jeg igennem en periode, hvor der blev bygget yderligere til disse tidligere oplevelser. Nu blev en ny dimension koblet på, nemlig mit eget ansvar for at blive svigtet og miste. Jeg udviklede en slags fintfølende radar der konstant var på overarbejde og som på kommando aktiveres, hvis de rigtige knapper berøres.
Nogle af de forsvarsfunktioner, der blev udviklet, var måske selv at forlade, før jeg risikerede, at blive forladt. Brændt barn skyer som bekendt ilden.
Det er bare ikke altid en sådan forsvarsmekanisme kan anvendes og så sidder jeg i saksen. Som en hund med en betinget refleks. Og på trods af, at jeg ikke kan se det nyttige og fornuftige i at tænde op under denne forfærdelige angst, har jeg åbenbart ikke lært hvorledes, jeg aflærer dette fortærende mønster.
Der er noget at arbejde med. Tænk engang i min alder. Bliver man dog aldrig færdig med at forstå og lærer, aflærer og igen lærer nyt?

Reklamer