Tags

, , , , , , ,

Ned fra loftet hænger disse grønne mos mennesker og bordet med. Set i Rødovre Centrum i dag

Ned fra loftet hænger disse grønne mos mennesker og bordet med. Set i Rødovre Centrum i dag


I susende fart rundt i Rødovre centrum for at ordne ærinder og gå på posthuset stødte jeg ind i disse grønne mosmennesker, som hang omkring et spisebord ned fra loftet. HM! Dekorativ, men hvorfor nu der på den måde? det havde jeg ikke tid til at finde ud af.
Posthuset var underligt tomt. Hvad er der på færde? Skal det også nedlægges. Det går for vidt. Jeg vil have mit posthus i fred og ro og ikke stå i kø hos uudannede i supermarkedet. Så er der ingen at spørge til råds om postpakker og breve. Priser og hvad ved jeg. Al tings kvalitative og faglige indhold tømmes og en underlig overfladisk og uvedkommende dagligdag møder os. Når først kvalifikationerne er fjernet er der ikke langt til, at få folk til at ønske robotter og mere digitalisering eller det der er endnu værre, for så er det hele jo ligemeget.
På samme måde fik man i sin tid en befolkning til at udrydde andre mennesker. Hvad taler jeg om? Jo når plejen og omsorgen, pædagogikken, erfaringer og viden er fjernet fra behandlingen af syge, psykisk syge, udviklingshæmmede og gamle, så de kun kunne overleve i bælter, dopede af medicin, indespærrede og henslæbende en tilværelse så trøstesløs, at det gør ondt at se på og som de fleste har glemt kunne forekomme. Så får såkaldte normale mennesker, nemt ved at lade sig rive med af, at det er bedre om disse anderledes medmennesker og gamle var blevet “kvalt i fødslen”, slet ikke født eller forsvinder fra jordens overflade – for deres egen skyl, forståes.
Alt der ikke kan bevise sin nytteværdi kan fjernes, fordi vi ikke længere husker, at liv der reddes også skal være liv der er værd at leve.
Det er en uhyggelig tanke, men set før. Vi har kendt love, der tvangssteriliserede mennesker. Vi har set børnehjem så uhyggelig, at det ikke er til at fatte. Vi har oplevet fattiglemmer og kasteløse, behandlet værre end dyr.
Forstå nu i tide hvad det er, der er ved at ske. Stop op og forbered dig grundigt på det valg der kommer og sig nej til ødelæggelsen af de sidste rester af det velfærdssamfund, det kostede så hårdt at etablere og som afvikles hurtigere end regnskoven ryddes.

Advertisements