Tags

, , , , ,

På Kongernes Lapidarium mødte jeg denne hest og hør nu bare

På Kongernes Lapidarium mødte jeg denne hest og hør nu bare


På vandretur i København blev Kongernes Lapidarium besøgt. Her mødte jeg hesten fra 1949 og syntes den virkede bekendt. Hvis jeg gætter rigtig, har jeg en historie fra det virkelig liv, at berette:
“I 1940 ejede min gode veninde en hest der hed Tot. Den holdt hun meget af og fortæller, at den var meget, meget smuk og stod model til en statue – det kunne være den I ser ovenfor på billedet. Tot stod også model til et springvand i Horsens, som hun den dag i dag har en lille bitte model af. Det er derfor jeg har set den smukke hest, som ligner denne her.
Model til et springvand?

Model til et springvand?


Senere blev Tot solgt til Cirkus Schumann og dens videre skæbne kender jeg ikke. Tot`s ejerinde kom i fyrrene til at ride på en stor krabat der hed Prins på Christiansborg. Da den havde smidt hende af adskillige gange, fik hun Harlekin som havde været ansat i Tivoligarden. Den gad til gengæld overhovedet ikke flytte sig og mente vel, at den havde arbejdet nok i sit hesteliv. Hermed sluttede den unge dames karriere som rytter. Men pyt! Hun havde utroligt mange andre talenter. Blandt meget andet var hun medlem af en skytteforening og rigtig god til at skyde. Hun hentede mange bamser til venner og veninder i Tivoli. Desværre forsvandt alle våbnene fra Skytteforeningen ved besættelsen og så var den fornøjelse også slut.
Endelig kunne hun more mange mennesker ved, sammen med et par venner, at spille op til dans på harmonika. Dengang har der været noget ved at gå til suppe, steg og is gilderne. Danse kunne hun som en drøm og spille piano – og så var hun smuk som en prinsesse. Det er hun stadigvæk. Eller rettere sagt måske mere som en dronning.
Turen gik også tilfældigvis op i Jørgen Waring “Showroom”, han er en spændende herre, som jeg vil fortælle om en anden gang. Og til det treetageshus, der ligger ved Den Sorte Diamant, og som er puttet ind i en stor gennemsigtig plastikboble. Sådan kunne jeg godt tænke mig min bolig.

Reklamer