Tags

, , , , ,

Jørgen Waring og jeg taler om Randers og omegn.

Jørgen Waring og jeg taler om Randers og omegn.


Der sker altid noget nyt og interessant når jeg tager på tur i byen. På vej til nationalmuseet i Ny Vestergade gloede jeg som sædvanligt ind i en smuk gammel baggård. Herinde væk fra alfarvej i et gammel og historisk hus, op af en slidt trappe fandt jeg Jørgen Warings lille galleri eller show room, som han kalder det.
Og her er knald på farverne. Billederne er fyldt med afrikanske symbolsprog og flotte farver. De drager og giver lyst til at høre historier. Det er sådanne billeder som kan blive ved med at fortælle om en – for mig – ukendt verden. Jørgen Waring ophold og oplevelser i Afrika fornægter sig ikke. Hans søns dejlige figurer af vilde dyr må betyde, at både faderens kunstneriske talenter og viden om Afrika er gået i arv.
Og smykkerne. Skønne næsten skulpturelle små klenodier i halvædelsten og sølv er meget, meget smukke.
Jørgen vist mig billeder af nogle masker han laver. Sådan en skal stå øverst på min ønskeliste fra nu af.
Han deler gerne ud af sin viden og midt i det hele – jeg ved ikke hvordan – endte vi med at snakke om Randers og omegn. Der har han været københavnerdreng på ferie og vi havde fælles referencepunkter, ligesom jeg forstår, at han udstiller løbende på Galleri Art Corner i min hjemby.
Var det ikke fordi luften var tung af smøger i det skønne, lille galleri, var jeg der nok endnu og beundrede de smukke ting.
Jeg kender et par stykker, som sikkert ikke ville kalde det kunst, men det kan jeg jo være ligeglad med, når jeg synes det er skønne sager. Billederne ville passe godt sammen med de naivistiske billeder, jeg for tiden går og drømmer om at hænge på min væg. Havde jeg en større lejlighed eller et hus, ville jeg nok fylde det med billeder fra loft til gulv. I hvert fald er der ikke megen mere plads tilbage på mine vægge eller på gulvet. Og al ting har en særlig dejlig historie, som referer til unikke personer jeg har kendt. Det er faktisk sjovt at kigge på tingene og mindes mine oplevelser sammen med deres ankomst hertil.

Advertisements