Tags

, , , , ,

Mon  Kyzylkum ørkenen også ser sådan ud?

Mon Kyzylkum ørkenen også ser sådan ud?


Når I vågner tirsdag morgen, er jeg netop landet i Taskent på min rejse for at opleve nogle af Silkevejens mindst besøgte byer – tror jeg. Efter et kort ophold i Taskent, flyver jeg videre til Khiva. En rigtig gammel oaseby, som man kun kommer til, hvis man overlever den centralasiatiske slette og Kyzyl ørkenen.
På vejen tilbage gennem ørkenen vil vi passerer bomuldmarker, en sand økologisk katastrofe. Denne dyrkning har tørlagt Aralsøen og forgiftet rigtig meget. Det er et barsk sted, hvor ingen ønsker at blive efterladt. Men forhåbentlig når jeg frem til Bukara. En spændende og levende karavaneby.
Om alt går vel finder jeg noget wi-fi undervejs og kan skrive om mine oplevelser direkte.
Senere skal jeg opleve eventyret i form af Samarkand. Et rigtig gammelt kulturcentrum – Østens Perle – med en historie som går mere end 2700 år tilbage.
Jeg drømmer om at opleve de gamle håndværk i form af den traditionelle tæppevævning. Se de smukke, smukke kakler på bygningværkerne. Det som i virkeligheden har fået mig til at rejse.
Således vil jeg gå i erobrerne Alexander Den Store, Djenghis Khan og Timur Lenks fodspor. Se arkitektoniske mesterværker fra en svunden storhedstid der giver minder fra Persien til Indien.
Kufferten er tung nu, men jeg læsser det hele af undervejs og kommer forhåbentlig hjem med et fyldt fotoapparat og min håndbagage. Indtil da. Eller indtil der bliver mulighed for at skrive nyt om denne eventyrlige rejse til måske verdens mest korrupte land, beder jeg jer have tålmodighed og overbærenhed med min blog.

Advertisements