Tags

, , , , ,

Det er så synd jeg ikke kan få billederne til at fungere, for hvor jeg end vender mine øjne fanges de af madrasaer, karavane-herberge og moskèer og mausoleuer. Nogle er gjort istand, andre står som i fordums tid.
Dagen begyndte med et besøg på i en gammel jødisk synagoge og i aften skal vi spise hos en jødisk familie. Vi skal selv være med i køkkenet. Derfra fik turen til en af de ældste moskeer nu museum med en fin plan over den gamle by og de mange åbne brønde.
Vi besøgte en ældre herre med munden fuld af smilende guldtænder, som i strømpesokker betjente en gammel væv. Han vævede de fine gamle mønstre her fra Bukara. Hjemme i hans landsby gjorde kvinderne det samme og her solgte han silketørklæder silke på silke, silke på bomuld og bomuld på bomuld. ´Nogle garner farvet med de gamle plantefarver og andre med lidt mere “syntetiske” blandinger. Man bliver betaget og kan slet ikke vælge. Det ene er smukkere end det andet. Der blev også tid til besøg hos tæppehandlerne. Det er fuldstændig ubeskriveligt hvordan et silketæppe i de smukkeste turkis og blå farver kan chancere og gøre sig til. Ikke til at stå for og tankerne går til de kunstnere som sidder på hårde bænke med en sølle pude og væver dagen lang i dårlig belysning. Og lysten til at prutte om prisen forsvinder næsten. Var jeg ikke bange for at møde en dansk tolder havde jeg nu kufferten fyldt med sådanne kunstværker.
Herfra fortsatte vi til miniaturemalerne. En var særlig dygtig og også lærer ud i denne kunstart. Det tager fra ti dage til en måned at male sådan et lille billede og der skal bruges lup for at få alle detaljerne med. 280 USD for et billede i a4 størrelse malet på gammelt silkepapir. Regn timelønnen ud og det skær en i hjertet. Men hvor ville jeg gerne eje sådan et fint billede. Heldigt for mig, at der her i byen kun findes en bankautomat. Der er så støvet, at jeg ikke tør vove forsøget og prøve at forstå den uzbekiske tekst.
Dagen har været i håndværkets tegn. Nu gik turen til silkebroderimanden over alle. Han broderer selv på fine silke stoffer de karakteristiske mønstre fra provinsen i farver som ikke kan beskrives. De skal ses.
Til slut et kig på den fine keramik Jeg tror jeg vil blive glad i låget lige fra morgenstunden, hvis jeg spise min morgenmad af de skåle her. Det skal overvejes.
Dagens højdepunkt var helt sikkert Poi Kalon-emsemblet. En stor moskè, et mesterværk i blå kupler og buegange. Overfor ligger en madras, lige så smuk og den er fortsat fungerende koranskole og den eneste, der fik lov at fungere under sovjettiden.
Dagen sluttede med mad hos endnu en “privat” restauration. Den sædvanlige sammensætning af små fine salater med nybagt brød. Suppe efterfulgt af ris og kød på spyd og til slut grøn te og kage. Hvinende sødt. Men det er svært ikke at sætte tænderne i det, for det ser fristende ud og skal smages.
Nu er der så “fri leg” indtil vi følges ad til aftensmaden. Nogle af os går for os selv og hviler øre og øjne. Andre drikker eftermiddagskaffe på en cafe`. Og atter andre sover eller shopper.
Sådanne dage er dejlige og nydes før næste rejse, som går til Samrkand, som nås ved at forsere Altai Pamir bjergene. Dette kan ikke gøres i bus, hvorfor vi må over i mindre biler.

Advertisements