Tags

, , , , ,

Vi fik lagt Shakrisazbs Timur lenks fødeby og Zerafshan-bjergene bag os og nåede frem til Samarkand i aftes. Nntten blev tilbragt i en seng som gav mindelser om min tur til Nepal. Det føles som at sove på et bræt og ryggen giver sig lidt i dag.
Formiddagen er blevet brugt til at besøge, jeg vil nærmest sige, de syv underværker. Tænk at jeg befinder mig her i Samarkand og har set og gået rundt på Registanpladsen hvor Tilya-Kori madrassa, Ulug Beg Madrassa og Sher Dor Madrassa er placeret. Det er så storslået og fantastisk smukt, at det jeg sagde lidt for sjov om, at Thais Mahal kunne gå og lægge sig, faktisk ikke er løgn. Disse bygninger er større og mindst lige så fantastisk smukt udført med de blå, grønne og gule kakler og ikke marmor som i Indien.
Det må bestemt være en af verdens smukkeste pladser.
Heldigvis er hele herligheden nu under UNESCOs beskyttelse. De mange mærkelige navne sætter sig ikke fast og øjnene bare ser og ser på disse ufattelige kunstværker, hvor den ene kuppel er mere gennemført end den forrige. det glitrer af blåt i de allersmukkeste farver, guld og turkis og enkelte velvalgte gule islæt. Jeg kan godt forstå, at man siger, atom kuplen i Gur Emir, hvor Timur Lenkt oprindelig var begravet, at hvis himlen faldt ned, ville kuplen erstatte den.
Pyntelige madammer fra Uzbekistan på tur med veninderne stopper op og griner til os med munden fyldt af guldtænder. De vil gerne fotograferes og helst med en af os iblandt sig. Så jeg har lagt krop til en del billeder her i formiddag og de griner glad og taknemmelig over de få ting vi kan nå at “fortælle” hinanden.
Indvendig i gårdene til madrassaerne er der fyldt med boder. Her sælges alle mulige skønne kunsthåndværk. Kvinderne faldbyder de luneste sjaler hæklet eller strikket af fint ángoragarn, deres skønne broderede duge og sengetæpper. Oprindeligt stofstykker til at hænge på væggene.
Vi nåede lige at runde markedet med friske og duftende grøntsager. Vinterens sidste æbler, nødder, rosiner og abrikoser i alle farver og former. Krydderier der dufter og lyser op i alle de herligste farver. Det er et rigtigt marked. Man forstår godt hvor herligt det har været når karavanerne kom til byen med alle de spændende ting. Der må have været en råben og en leben som i dag. Det der gjorde ondt at se, er sigøjnerne som tigger med deres små børn på gaden. Det er dog en trøst at disse børn er vågne. Det er straks værre når de sidder på gaden og børn i 2-3 års alderen ligger livløs i deres arme og jeg ved at de er dopede til at sove. Så gør det ondt helt ind i hjertet og jeg får lyst til at stjæle børnene og give dem en anden chance. Men hvad skulle det dog værre.

Reklamer