Tags

, , , ,

Før det Samarkand vi kender og nu færdes i lå der udenfor det i kalder byen dag den oprindelige by Afrosiab. Et område på mere end 2000 km2 med paladser, indlagt vand, værksteder og smukke huse. Udenom var de en 6 meter høj mur og før den en voldgrav. Desuden et varselssystem af borge på højene længere borte. Nu er der kun grønne jordhøje tilbage. Enkelte veje og floder er blotlagte og et museum rejst hvor en fantastisk fresko fra paladset er bevaret.
Her på egnen var de skam dygtige, medens vi endnu rendte rundt med en kølle på skulderen og trak konerne ved håret ind i hulen.
Vores lokale guide er meget dygtig til at fortælle og gør det på et glimrende engelsk.
Det var skønt at indsnuse den friske formiddagsluft og spadsere på de bløde græshøje med udsigt til de smukke madrassar vi besøgte i går.
Samarkands måske mest interessante område med en flot “pishtak” eller indgangsportal hvorfra en interessant trappe fører op i en smal gade med de skønneste mausoleer på begge sider, kaldes Shah-i-Zinda. Her ligger prominente personer og nogle af Timur Lenks koner begravet. Farverne på de gamle kakler er så utroligt smukke, at jeg ikke kan se mig mæt. Måske heldigvis – gik mit apparat død – ikke mere strøm, så jeg kunne koncentrere mig om at kigge og beundre skønhederne frem for at fotografere.
Nogle af os klatrede ud på den lokale kirkegård med de mange grave efter russisk skik med afbildningerne af den person som ligger i graven. jeg ved ikke hvilken teknik de bruger, men flot synes jeg det er.
Også Uugh Begs genopbyggede observatorium så vi. Storsået. Der er nogle rester som vidner om, at de var meget, meget langt fremme her 200 år før vores egen Thyge Brahne.
Således mætte af indtryk kørte vi til frokost hos en privat familie og blev bespist på det bedste huset formåede. Samme koncept som altid. Nødder, salat og brød. Suppe efterfulgt i dg af en slags dolmer pakket omkring ris og lidt kød. Måltidet slutter altid med grøn te og søde, søde kager.
Herefter blev vi kørt til det store marked og sluppet fri. Jeg slentrede rundt, men hurtig ud af markedet. Jeg skulle ikke købe noget, er lidt mæt i forhold til at tinge og prutte om prisen på alskens ting og sager og det kunsthåndværk, jeg virkelig gerne vil eje, passer ikke til min pung.
Fik mig en dejlig lang gåtur hjem til hotellet og slapper af før vi skal spise til aften.
I morgen kører i tilbage til Taskent og så er denne unikke rejse snart til ende.

Advertisements