Tags

, , , ,

Carsten står der på døren er det Carsten Niebur eller?

Carsten står der på døren er det Carsten Niebur eller?


Et helt nyt univers udfoldede sig for mine pensionist øjne og ører her til aften. Perspektivrigt og underholdende.
Besluttede for nogen tid siden at jeg ville deltage i Nordea Investès generalforsamling, hvilket betyder at jeg har nogle få spareskillinger placeret der – ellers bliver man ikke inviteret.
Normalt bliver man så via formandens beretning opdateret på hvad der er foregået i året forud og får en lille up datering af hvad man kan vente sig i det kommende “finansår- og investeringsår”. Desuden kan man blive noget så forbandet misundelig og forarget over bestyrelseshonorarer og øvrige ydelser til Nordea, som naturligvis er den bank investeringsforeningen betaler dyrt for rådgivning m.v.
Nå! det er ikke sjovt for sådan en småsparer som mig. Alt er nemlig på forhånd aftalt med dem der virkelig har stemmerne.
Næ, nej! Det der er sjovt er at der hvert år går en til to helt almindelige mennesker på talerstolen – eller er de nu det? – og stiller de “frække” spørgsmål og kommer med de “uartige” kommentarer. Ikke at det gør en forskel, men alligevel. Det giver det hele et skær af demokrati og medindflydelse. Ingen af delene er der tale om.
Det der virkelig er underholdende er det der sker bagefter under det efterfølgende måltid.
Jeg tog opstilling ved et bord sammen med en tidligere kollega, en ukendt herre og en ukendt dame.
Først kan man betragte ca. 1000 mennesker som går amok på den lækre mad, som havde de ikke spist i flere uger. Eller også prøver de blot at tage lidt revance for de lave renter og det manglende udbytte af deres investeringer.
Ca. 1 time senere vil man kunne konstatere, på til toilettet, at nogen også er gået amok på vinudskænkningen. Deres gang ned af trappen er alarmerende og man beder til at de når sikkert hjem.
Damen ved mit bord betroede os, at det var hendes 2. generalforsamling på samme dag, men at forplejningen her var den bedste. Jeg spurgte nysgerrigt ind og hun berettigede, at hun havde købt lige tilstrækkeligt med værdipapirer i flere investeringsforeninger til at hun kunne deltage i adskillige generalforsamlinger. Desuden kunne hun betro os, at det ikke kan betale sig at købe Mærsk. Der er forplejningen sunket til en kop te og en småkage. Surt.
Et øjeblik efter var min tidligere kollega og en for mig ukendte mand ved bordet i gang med køb og salg af bondegår og andelslejlighed.
Her er virkelig potentiale for adskillige pensionistmiddage, hvis man ellers dyrker feltet lidt. Det skal da indgå i de fremtidige overvejelserne om “gratis” pensionistglæder.

Advertisements