Tags

, , , ,

Hun er bare for morsom, men absolut bedst alene med sin guitar.

Hun er bare for morsom, men absolut bedst alene med sin guitar.


For tredje gang har jeg været til koncert med Annika Aakjær, den rødhårede drengepige og talentfulde sanger og musiker. Jeg er sikkert ikke den første der kalder hende et kvindeligt modstykke til Niels Hausgaard underspillede og lunefulde beretninger om dansken og vore manerer. Annika er fantastisk morsom på samme måde.
Denne gang havde hun orkester på og det klæder hende ikke. Det var svært at høre teksterne hun sang. Måske var det stedet, men i hvert fald var koncerten blevet min sidste med hende hvis hun ikke til slut havde grebet sin guitar og været sig selv i de to sidste numre. Koncerten var bedst når hun ind imellem numrene fyrede sine rammende morsomheder af. Der er nu intet som at grine af sig selv.
Hvad Hugsi Lavede ud over at nyde koncerten med os andre, fortæller historien intet om. Men de fik sig en snak og kender tydeligvis hinanden.
Nu skinner solen og det er svært at vide om det er koldt. det ser pænt ud, men kan snyde, så jeg tror jeg vil tage varmt tøj på, når jeg nu om lidt cykler til eftermiddagens tango dans.
De gamle damer som er mine naboer er gået i haven for at plante blomsterløg og en far spiller fodbold på plænen med sin søn. der er optakt til en fredelig weekend. Det er på høje tid, der geares lidt ned for mit vedkommende. Der har været fuld fart frem siden min hjemkomst og skønt det er dejligt at opleve en masse, skal sjælen lige følge med og aviserne trænger til at blive pløjet igennem. Ikke at der står noget, jeg ikke allerede har hørt om, men at ligge på ryggen i sin sofa med avisen over hoevedet og lade roen sænke sig, er uovertruffen. Særligt hvis jeg ligger som en kat i solen og bliver varmet samtidig.

Reklamer